Nyhed

Elton John vil tage kampen op mod præsident Putin

Støtter LGBT-samfundets kamp for rettigheder i Rusland

Elton John er manden, man skal kende, når det handler om kampen for rettigheder for LGBT (lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner). Nu vil den legendariske stjerne tale med manden, der fjernede rettighederne fra dem i Rusland i 2013, præsident Putin. 

Sangeren har sagt til BBC News, at præsidentens holdning til LGBT-samfundet er "isoleret og fordomsfuldt", og han mener ikke, at man som præsident kan tillade sig at være sådan.

Elton John har dog ikke de store forhåbninger til, at hans møde vil kunne ændre på noget. Han har blandt andet sagt "Han (Putin red.) griner måske bag min ryg, når han lukker døren efter mig og kalder mig en absolut idiot, men i det mindste kan jeg tænke, at jeg havde samvittighed til at prøve." 


I juni måned kritiserede sangeren den nyvalgte borgmester i Venedig, Luigi Brugnaro, da han forbød 49 børnebøger, der havde referencer til homoseksuelle ægteskaber. 

Ifølge NME er Elton John lige nu i Ruslands naboland Ukraine, hvor han har mødt præsident Petro Poroshenko for at tale om præsidentens støtte til LGBT-samfundet.

ANNONCE