Nyhed

epo-555 varmer op til USA i København

Bandet udsender "Mafia" i USA og varmer op til deres amerikanske koncerter på Stengade på fredag

epo-555 udsendte sidste år deres andet album "Mafia", der nu udsendes i USA. Pladen udkommer 22. maj over there, og i den forbindelse skal gruppen spille en række jobs rundt om i George W. Bushs fædreland.

Bandet mistede sidste år sangerinden Camilla Florentz, og hun er sidenhen blevet erstattet af Signe Winther, der altså kan opleves sammen med resten af epo-555 på fredag.

Ved samme lejlighed kan man også opleve London-trioen Belasco, der efter to albumudgivelser i Danmark for første gang kommer her til landet og giver koncert. Siden deres dannelse i år 2000 har Belasco optrådt på en række af de store europæiske festivaler og har derudover leveret sange til såvel tv-serien "One Tree Hill" samt computerspillet FIFA '07.


Derudover kan man også opleve københavnske Little Yells Alot, der efter en tur til USA i marts begyndte at indspille sange til deres kommende debutalbum.

Alle tre bands kan opleves fredag 11. maj på Stengade 30, og koncerten begynder kl. 21:00.

ANNONCE