x

Cat Power giver dansk koncert

Cat Power giver dansk koncert

For godt og vel et år siden var Cat Power, også kaldt Chan Marshall, i Danmark, hvor hun havde planlagt to koncerter og en ekstrakoncert, men desværre måtte hun aflyse ekstrakoncerten grundet sygdom. Nu vender hun tilbage til Danmark i Koncerthusets Studie 2 den 3. november.

Cat Power er kendt for sit helt unikke talent og særprægede facon. Hendes musik er fra indie rock-genren og har en minimalistisk instrumentering bestående af et klaver og en guitar. Hendes skrøbelige sind er også en del af oplevelsen til hendes koncerter, men bestemt også i hendes numre.

Sangerinden har efterhånden 20 år på bagen og ni studiealbum på CV'et. Sidste gang, hun udgav et album, var det i 2012 med "Sun", som GAFFAs anmelder Lars Löbner Jeppesen gav overskriften "Fyrre, fri og fuldkommen". Læs hele den begejstrede anmeldelse her.

GAFFA anmeldte senest Cat Power live på VoxHall i november 2014. En koncert, som GAFFAs anmelder Espen Strunk tildelte fire stjerner under overskriften "Det var kattens: Gravid og fortrinsvis fokuseret Chan Marshall overbeviste i Aarhus". Ikke alle var dog enige, hvilket gav anledning til en flittig debat under anmeldelsen. Læs anmeldelsen og debatten her.

Når Cat Power spiller koncert i Studie 2 vil det være som solist kun med Cat Power og hendes guitar og klaver på scenen. Det vil blive en koncert, hvor publikum kan komme helt tæt på og opleve sangerinden og hendes særegne musik.

Billetter kan købes her

Varm op til koncerten med "Silent Machine":


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA