x

Video: Se englestemmen Eivør synge smukt i studiet

Video: Se englestemmen Eivør synge smukt i studiet

Den færøske sangerinde og sangskriver Eivør udgiver fredag den 18. september hele to nye album, det engelsksprogede "Bridges" og det færøske "Slør". I den forbindelse har hun offentliggjort en video, hvor man ser hende fremføre "On My Way to Somewhere" fra "Bridges" i Studio Bloch i Tórshavn. Se og hør den smukt syngende Eivør nedenfor.

GAFFAs anmelder Ivan Rod er begejstret for såvel "Bridges" som "Slør", som han begge tildeler fem stjerner. Om "Bridges" skriver han blandt andet: "Færøske Eivør er en af de mest virtuose singer-songwritere i Norden (og Europa): en eminent sangskriver, som med stor spændvidde – musikalsk såvel som vokalt – kan forløse sit eget materiale, så man tænker urnatur, uanset genre. Hun erurnatur, når hun sidder ved det blanke nodeark, når hun går i studiet med sin akustiske eller elektroniske folkpop, og når hun træder op på scenen og spiller og synger af karsken bælg." Læs hele anmeldelsen her.

Om "Slør" skriver han: "Begge er eminente, smukke og gribende og meget enkle folk-pop-album, men hvor Bridges er lys og længselsfuld, er Slør mere rå og reflekterende. Slør er også mere lokalt forankret i og med, at dets sange er på færøsk, men uanset om man forstår ordene eller ej, er det evident, at det er skabt af en virkelig virtuos singer-songwriter med en virkelig fortryllende stemmekontrol." Læs hele anmeldelsen her 

Eivør har netop indledt sin Danmarksturné, som bringer hende til følgende byer:

18/9 - Gimle - Roskilde
19/9 - Musikhuset - Aarhus 
25/9 - Koncerthuset - København 
26/9 - Bygningen - Vejle 
30/9 - Huset - Esbjerg
1/10 - Sønderborghus - Sønderborg
2/10 - Fermaten - Herning 
3/10 - FolkFestival - Vanløse 
 
Find billetter via GAFFA Live  


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA