Nyhed

Josh Groban til Danmark

Tag på en følelsesladet rejse med sangeren

Den verdenskendte musicalstjerne med mere Josh Groban kommer til København og synger os igennem sine yndlings-musicalsange i Falconer Salen den 8. maj 2016.

Sidste gang sangeren var i Danmark, var for en enkelt sang til Dronning Margrethes 75 års fødselsdagsshow i Aarhus Musikhus den 8. april. Her sang han "Le Temps des Cathédrales" fra "Klokkeren Fra Notre Dame".

Sidste gang, han gav en hel koncert i Danmark var for tre år siden.


Groban har i starten af året udgivet sit syvende album "Stages", hvor han synger sine ynglings-musicalsange. Nogle af dem er han opvokset med, andre har han lært at kende til netop denne udgivelse. Han fortæller selv, at han bliver draget af "den vidunderlige melodi med en fantastisk historie."

Producerne bag albummet er Humberto Gatica og Bernie Herms i Los Angeles og i Londons Abbey Road studie, med et 75 mand stort orkester. Der er kælet for detaljerne, og nu tager han så på turné med sangene.

Når han går på scenen den 8. maj, lover han sit kommende publikum, at det bliver en hel speciel aften. Med sange som "Bring Him Home" fra "Les Misérables", "All I Ask Of You" fra "Phantom Of The Opera" og "Try To Remember" fra "Fantasticks" kommer du igennem hele følelsesregistret.


Du kan købe billetter her fra den 25. september 

Lyt til hans version af "Les Misérables"' "Bring Him Home":


ANNONCE