x

Lyt til Father John Mistys cover af Ryan Adams' coveralbum

Lyt til Father John Mistys cover af Ryan Adams' coveralbum

Father John Misty, alias Josh Tillman, vil også være med på bølgen af covers af Taylor Swift. Han har derfor udvalgt to numre fra Ryan Adams' album "1989" og har lavet dem i endnu en ny genre.

Tillman har skrevet på sin Soundcloud: "Min nyfortolkning af det klassiske Ryan Adams-album '1989'."

De to udvalgte numre er "Blank Space" og "Welcome to New York", hvor Father John Misty har fået inspiration fra The Velvet Undergrounds ikoniske album "The Velvets Undergound And Nico" fra 1967. Tillman laver en ægte Lou Reed, hvor vokalen er mere snakkende end syngende. Han har endda valgt at bruge bananen af Andy Warhol, der var pladecoveret på inspirationskilden, som sit cover på Soundcloud.

Ryan Adams' "1989" udkom i går som et The Smiths-inspireret cover af pop-sangerinden Taylor Swifts "1989", der udkom sidste år.

Versionen af "Welcome to New York" er desværre siden blevet fjernet, men du kan høre "Blank Space" her:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA