Singlen Alive fra Sias kommende album er nu ude
Sia har i dag udgivet singleforløberen "Alive" fra sit kommende album "This Is Acting".
Singlen var oprindeligt skrevet til og sammen med engelske Adele, som dog i sidste øjeblik gjorde klart, at hun ikke ville benytte sig af sangen alligevel.
"Sangen handler om Adeles liv, som jeg så nu synger om fra et andet perspektiv" siger Sia til slovakiske RTV samtidig med, at hun fortæller, at hun har prøvet at bevare Adeles tilstedeværelse i sin egen udgave af "Alive".
Om Sias kommende album siger hun selv: "Titlen "This Is Acting" har jeg valgt, fordi det er sange, som oprindeligt er skrevet for andre, så jeg har ikke tænkt 'Det her vil jeg sige med mine sange'. Det er nærmere lidt skuespil, det er sjovt".
Albummet har været færdigt siden februar, men bliver ifølge Sia selv sandsynligvis først udgivet i starten af 2016.
Hør den nye single "Alive" her: