x

Video: Jimmy Fallons barbershop-kvartet synger Rihanna

Video: Jimmy Fallons barbershop-kvartet synger Rihanna

Jimmy Fallons barbershop-kvartet "Ragtime Gals" har efterhånden haft en del sange igennem a cappella-maskinen. Tidligere har det været blandt andet Jason Derulos "Talk Dirty" med Kevin Spacey som gæsteartist og Marvin Gayes "Sexual Healing" med Steve Carell som gæsteartist.

I går aftes var turen så kommet til Rihannas noget voldsomme sang "Bitch Better Have My Money". Sangen genopstod i en meget munter version i The Tonight Show, hvor sætninger som "Shit, your wife in the backseat of my brand new foreign car. Don't act like you forgot, I call the shots, shots, shots" pludselig ikke virker nær så truende som i originalen.

Til anledningen var den kendte skuespiller Joseph Gordon-Levitt inviteret til at stå i front for kvartetten, hvilket udløste glæde hos Jimmy Fallons publikum. Skuespilleren har tidligere konkurreret mod Jimmy Fallon i en Lip Sync Battle.

Før showet lavede Joseph Gordon-Levitt en spoiler-alert på Twitter, hvor han samtidig skrev, at det er sjovt at være på besøg hos Jimmy Fallon i The Tonight Show.

Se "Bitch Better Have My Money" i barbershop-version her:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA