x

Danish Hiphop Awards 2002 rykket

Danish Hiphop Awards 2002 rykket

D. 5. april afvikles Danish Hiphop Awards i Store Vega i København. Arrangementet var oprindelig planlagt til at løbe af stabelen d. 2. februar, men er nu blevet udskudt, da arrangørerne endnu ikke har fået tilstrækkeligt med sponsorindtægter.

Danish Hiphop Awards 2002 uddeler mere end 15 priser til danske og udenlandske kunstnere. Dette er første arrangement af sin art i både Danmark og i resten af Europa.

I løbet af februar åbner Danish Hiphop Awards’ hjemmeside på adressen www.dhha.dk med en mere detaljeret beskrivelse af arrangementet. Her er det også meningen, at folket skal kunne afgive deres stemme online. Derudover nedsættes en speciel Danish Hiphop Awards-jury, der sammen med folkets stemmer vil være med til at finde frem til vinderne.

Ca. 2 måneder før arrangementet vil showets værter og de første livenavne blive præsenteret på et pressemøde. Danish Hiphop Awards satser fortrinsvis på danske navne, men håber også på at kunne præsentere en eller flere udenlandske stjerner.

Danish Hiphop Awards bliver afholdt med rød løber og gallastil, og arrangørerne stiler efter, at det bliver det største og bedst gennemførte hiphop-arrangement i Danmark nogensinde.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA