Nyhed

Vinyl indtjener mere end reklamebaseret streaming

Retroformatet har solgt over 50 procent mere end sidste år

Der bliver konstant talt om streamingtjenester, og hvordan det fysiske format er ved at uddø. Recording Industry Association of America har dog lavet en rapport, der viser, at vinylsalget slår det reklamebaserede Spotify, YouTube og Vevo tilsammen.

Den første halvdel af 2015 indtjente Spotify, Youtube og Vevo 163 millioner dollars i USA, men det tal kan ikke måle sig med vinylens 222 millioner dollars i USA. Det skal siges, at det handler om de ikke-betalende brugere, og dermed er det indtjening på reklamer, der tales om.

Streamingtjenesterne tjener stadig mere end vinylsalget, når det handler om betalende brugere. Her er der tale om, at streamingtjenesterne tjente 1 milliard og det fysiske format 748 millioner dollars i USA den første halvdel af 2015.


Det kan læses i rapporten, at når musiklytterne skal købe sin musik i fysisk format, er det vinyl, der tiltrækker dem. Det er mere eksklusivt, og musiklytterne er glade for de gratis downloads, der oftest kommer med den købte vinyl.

Mange lyttere er endnu ikke betalende brugere og benytter derfor den gratis mulighed hos streamingtjenesterne, hvor der kommer reklamer en gang imellem. Dette kan musikerne også mærke, og hvis denne udvikling fortsætter, vil flere og flere musikere og sangere formodentlig genoplive vinylen.

Læs hele rapporten af RIAA her


ANNONCE