Nyhed

Toto kommer til Smilets By i 2016

Genforening med Aarhus efter 17 år

Det er ikke længe siden, at det storsælgende rock-med-mere-band Toto sidst var i Danmark, faktisk var det i sommer i København og Sønderborg. Nu må det være Aarhus' tur. Bandet har nemlig ikke været dér siden 1999. Datoen står belyst i neonlys, den 15. februar 2016 i Scandinavian Congress Center. 

Efter godt og vel 37 år hitter bandet stadig, både med udgivelser af studiealbum og turnéer. Det sidste nye fra Toto var dette forårs album "XIV", som efter cirka otte års pause gav håb for en genopstandelse live. Hvilket skete.

GAFFAs anmelder Espen Strunk gav sin anmeldelse af albummet overskriften "Pompøse perfektionister i fin form på første album i otte år". De efterhånden aldrende mænd formår altså stadig at holde sig unge (indeni) og dybt professionelle. 


Deres fusion af pop, rock, soul, jazz, funk og blues er klar til at indtage Aarhus med hits som "Hold the Line", "Rosanna", "Africa" og nyere sange.

Billetsalget starter den 2. oktober klokken 10, og billetter kan findes her. 

Læs hele anmeldelsen af "XVI" her


Lyt her til kæmpehittet "Rosanna":

ANNONCE