x

Ed Sheeran skal være vært til MTV European Music Awards

Ed Sheeran skal være vært til MTV European Music Awards

MTV har offentliggjort de to kendisser, som skal være værter til dette års MTV European Music Awards, som løber af stablen den 25. oktober i Mediolanum Forum i Milano. Og selvom fans har råbt højt på Twitter efter navne som Katy Perry, Eminem, Kanye West og Nick Jonas, er valget faldet på den engelske rødtop Ed Sheeran og den australske skuespiller Ruby Rose, kendt fra blandt andet den seneste sæson af Netflix-serien "Orange Is The New Black".

De to følger i fodsporene på Nicki Minaj, som var vært ved sidste års MTV European Music Awards i Glasgow. Her optrådte blandt andre Ed Sheeran. Det er tredje gang, prisuddelingen bliver afholdt i Italien og anden gang, den bliver afholdt i Milano. Ed Sheeran selv er nomineret to gange i henholdsvis kategorierne "Best Male" og "Best Live Act".

Se Ed Sheerans optræden til sidste års MTV European Music Awards:

 

Både Ed Sheeran og Ruby Rose har delt nyheden om deres fælles værtskab på de sociale medier. Ruby Rose delte det officielle pressebillede på Instagram med ordene "This is happening!".

 

 

So... This is happening !! Bring on the MTV EMAS. @teddysphotos @mtvema

Et billede slået op af Ruby Rose (@rubyrose) den


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA