Nyhed

Jeff Buckley indtager stor hitliste – 30 år efter sin død

Den afdøde rocklegende er første gang på Billboards Hot 100-liste, efter en sang fra debutalbummet Grace er gået viralt på TikTok.

Den afdøde Jeff Buckley har for første gang fået en sang på Billboards Hot 100-liste – 32 år efter sangens udgivelse. 

Læs også: Jeff Buckleys sidste koncert: "Kan man nogensinde kalde musik hudløs, så er det, når Buckley synger"

Det er sangen “Lover, You Should’ve Come Over” som har nået nr. 97 på listen, efter den er gået viralt på TikTok. Sangen er indtil videre blevet brugt i over 1,3 millioner videoer på platformen.


Nummeret stammer fra Buckleys debutalbum Grace fra 1994 – det eneste studiealbum, han nåede at udgive, inden han i 1997 druknede som 30-årig.

I sin levetid var Jeff Buckley især kendt for sit fortolkende cover af Leonard Cohens “Hallelujah”, men i dag har “Lover, You Should’ve Come Over” overhalet netop den sang i antal streams på Spotify.

Sidste år udkom dokumentaren It's Never Over, Jeff Buckley, der måske har sat gang i den pludselige stigning i popularitet.


ANNONCE