De københavnske kærlighedserklæringer holdt hit-forbrændingen kørende uden alt for mange skillelinjer.
Arkivfoto
Bedst kendt for at uploade en musikvideo på YouTube, tage på arbejde som pædagogmedhjælper og inden frokostpausen have skrevet viral Danmarkshistorie med “København”. Et track, der har mange provins-immigrationer på samvittigheden. Storhed med Ulige Numre. Primetime-stardom i Toppen af Poppen 2019 og akkurat ude med tredje soloudgivelse, Skillelinjen.
Melodier med rudekuvert-frekvens
21.00. Posten er proppet. Skjult i mørket bag skarp publikums-spot indtager Carl Emil Petersen og hans fem personer store band deres startpositioner. ”Uden at slås” åbner med instrumentalisterne i elegant silhouet. Det er fra starten slået fast, at Petersens lyriske begunstigelse opererer i en helt anden galakse. Petersen har uden at blinke mange gange overtaget æteren med et fremragende eksempel på den gode sangtekst. Og dem er der ufattelig mange af i kataloget.
“Modtager betaler” rammer som profetiske rudekuverter med restance og feel good-tilskrivninger. “Finale på et filmset” vækker solid begejstring. Casper Henning Hansen opbygger trommeskind-intensiteten som en reveille lige til at vække den indre storbyromantiker (i provinsen). Med lillefinger-steelslide indsætter Rune Kjeldsen lækre detaljer på Fender-gribebrættet.
Badet i blå
“Blå” lander med knytnæve-refræn. Med en scene badet i blå kværulerer stroboskop-frekvenserne granatchokerende. Man har i hvert fald god flimmer på retinaen i øjeblikkene efter denne glimrende levering, hvor lyd og lys spiller maksimalt.
“Liv før døden” udviser pop med kant, man kan skære sig på. Lidt ligesom den primære bivirkning ved livet er døden. Petersen og co. spreder gedigen kærlighed med tråd i. Tracket cementerer også en perfekt halvtimes-sekvens uden ét eneste øjebliks kedsomhed.
Det har dog en stakket frist. Titeltracket “Skillelinjen” ender da også som en streg mellem en perfekt koncert-halvdel og toiletbesøg. Fedt track. Det kan bare ikke holde dét momentum, som er blevet opbygget. “Det er en dans” følger og genvinder tråden. Bassist Jens Hein rammer med punch fra Fender Mustangen.
Allemands-københavneri
“Tiden flyver” får tiden til at slange sig af sted. “Frit land” leveres i en rørende unplugged-ish version. Petersen udfylder scenen solo på akustisk Gibson og hele Posten med på kor under denne moderne nationalhymne. Tracket og leveringen fremviser natinonskjald-kvaliteter, der med almengyldige ord kan samle et helt kongerige til at istemme frihedsmanifestet.
“København” giver den hele tremolo-armen på drømmende vis. Petersen udviser koncertens første og eneste vibrato, der river smukt igennem betonvæggene hele vejen til postnummeret 1216. Feedback-outro lukker og slukker den ordinære spilletid. Med den jævne “Fremkaldervæske” og fremragende “Amager Forbrænding” kan der takkes af på udødelige verselinjer og en kulmination af energi.
Glimrende lydoplevelse og eksekvering fra bandet, der står skarpt i 99 procent af tiden. Lidt vokal-druknen på “Det er en dans”, da lydbilledet rammer sit maksimale, er eneste tekniske anmærkning. De firs minutters spilletid har dog ikke kunne holde momentum igennem hele koncerten. Tre tracks taber momentum, hvilket i høj grad må tilskrives at det tre uger gamle album, Skillelinjen, lige skal ind under huden på folk.
Alt andet lige er der blevet serveret poesi og musikalitet, der har sendt Posten foryngede ud i natten med smukke fortællinger om fjerne galakser og Indre By.
Carl Emil Petersen-sætliste:
Uden at slås
Modtager betaler
Slørede nætter
Finale på et filmset
Blå
Kommunikation
Liv før døden
Skillelinjen
Det er en dans
Hollywood illusioner
Tiden flyver
Frit land
Halvnøgen
København
Encore:
Fremkaldervæske
Amager forbrænding
Carl Emil Petersen lineup:
Carl Emil Petersen - Guitar & vokal
Rune Kjeldsen - Guitar & kor
Jens Hein - Bas
Jacob Ulstrup - Keys & kor
Mikkel Reumert Damgaard - Keys
Casper Henning Hansen - Trommer & perkussion
