Nyhed

SKILLELINJE: Carl Emil Petersen klar med første album i fire år

Den kritikerroste sangskriver kan endelig løfte sløret for udgivelsesdato og trackliste på længe ventet album

33-årige Carl Emil Petersen har for længst markeret sig som en af tidens fineste, dansksprogede sangskrivere. Den status cementerede han med sit senest album Amager forbrænding fra 2019 - og optagelsen af sangen "Frit land" i Højskolesangbogen året efter.

Nu er Petersen så endelig klar med nyt album, som har fået titlen Skillelinjen og udkommer 8. september. Albummet blev allerede indvarslet med førstesinglen "Modtager betaler" tilbage i maj, hvor han også annoncerede en række koncerter til efteråret.

I forbindelse med singlen i maj forklarede Petersen i en pressemeddelelse, hvorfor der er gået fire år siden seneste album:


”Efter min sidste plade sat jeg for første gang i min karriere tempoet ned. Har taget luft ind og
fyldt min tilværelse med andet end musik. Næsten fire år er gået med store forandringer i mit
liv, og jeg har denne gang ladet sangene komme, når de kom,” udtalte Petersen og tilføjede:

”Nu står jeg med det album, jeg altid har ønsket at lave, men som krævede en tid og
fordybelse, jeg ikke har fundet tidligere. Til september glæder jeg mig til at præsentere de nye
sange og mit nye band til storslåede rockkoncerter. Intet er som før, men alligevel er alt ved
det gamle.”

Trackliste


1. Skillelinjen
2. Slørede nætter
3. Modtager betaler
4. Fremkaldervæske
5. Radiobiler
6. Hollywood illusioner
7. Reprise
8. Det er en dans
9. Uden at slås
10. Erindringens dis

Uimponeret solodebut fra den melodistærke storbypoet

ANNONCE