Nyhed

Den Sorte Skole indtager Roskilde Festival

Det danske DJ-kollektiv spiller surprise-koncert på Ghettoblaster-scenen i aften

I aften kommer støvet til at hvirvle op mod stjernehimlen til bassen fra Ghettoblaster-scenen i Bycenter Øst. Den danske NGO, Turning Tables har givet plads på plakaten til blandt andre DJ EDDEH, Eloq, Klumben og Pharfar, men holdt kortene tæt ind til kroppen med den kryptiske "Exclusive Surprise Act". I formiddags blev spændingen udløst, da Den Sorte Skole annoncerede, at de kommer til at spille. 

 

I 2013 stod publikum tætpakket under Arenas teltdug, da det danske DJ-kollektiv fejrede festivalens 40 års-jubilæum. Dengang høstede de fem stjerner af GAFFAs anmelder, Jesper Buhl, der lovpriste dem for deres kompositoriske sans. I aften kommer de til at sætte ild under festen på festivalens gigantiske Ghettoblaster ved arrangementet, der begynder allerede kl. 18. 


Den Sorte Skole spiller kl. 22.30, så kom i god tid. Indtil da, kan du varme op til "Heli Yosa" fra "Indians & Cowboys", der udkom sidste år:

 


 

ANNONCE