Nyhed

PJ Harvey giver ekstrakoncert i Danmark

Billetterne til den første koncert blev revet væk på få minutter. Nu kan folk, der ikke nåede at få billet i første omgang så få en ekstra chance.

Den 10. oktober i år giver guitarrockdronningen PJ Harvey koncert i Falconer Salen i København. Billetterne til den koncert var så eftertragtede, at de hurtigt fik ben at gå på, og efter få minutter var der udsolgt.

Derfor giver hun en ekstra koncert, der finder sted dagen før, den 9. oktober. Billetterne slippes løs på fredag den 29. juli klokken 10.00 via Billetlugen.

I april i år var PJ Harvey klar med sit niende album ”The Hope Six Demolition”. Albummet modtog mange rosende ord fra både anmeldere og fans.


Tidligere denne sommer kunne hun opleves på Roskilde Festival, hvor hun gav en koncert, der ikke lige som det første går i glemmebogen.

GAFFA var også med og var lige så begejstret som resten af publikum og var ikke fedtede med stjernerne. Hele seks stjerner blev det til.

Læs anmeldelsen her: PJ Harvey bragte os al sin kulsorte kærlighed og mere til i mesterlig magtdemonstration


Musik var allerede fra barnsben en ting, der fyldte meget i Polly Jean Harveys liv, hvor hun både spillede saxofon og guitar.

Men det var først, da hun mødte den musikalske altmuligmand John Parish, at hendes karriere tog fart. Sammen dannede de Automatic Dlamini, som Harvey forlod i 1991 til fordel for PJ Harvey Trio. Trioen levede frem til 1993 og blev startskuddet for hendes solokarriere, der for alvor tog fart i 1995 i samarbejde med produceren Flood, der blandt andet har produceret for Nine Inch Nails, U2, Depeche Mode med flere. De to samarbejdede om albummet ”To Bring You My Love”.

Var du en af dem, der ikke nåede at få billet til efterårets koncert i Falconer Salen? Så får du nu endnu en chance. Sid klar ved tasterne på fredag den 29. juli klokken på Billetlugen.dk


Kom i stemning med et af numrene fra det seneste album:

 


 

ANNONCE