Endnu et af de helt store træer i skoven er faldet i dette annus horribilis: Bowie, Prince, Leonard Cohen...
Det synes ikke at få ende. You Want It Darker var den ildevarslende titel på hans næsten helt nye album, som endnu en gang cementerede, at her var en kunstner, der fra første til sidste udgivelse havde et helt unikt niveau. Et niveau, som musikelskere kendte til fra de første strofer af Suzanne fra debutpladen i 1967, der simpelthen hed Songs Of Leonard Cohen.
Han var også en mystiker lige fra starten. I livet såvel som i døden. Og han var vel også heldig. Lukkede ifølge Washington Post sine øjne den 7. november i sit hjem i Los Angeles. Undslap den tunge viden om udfaldet af præsidentvalget. Og med værdighed kunne hans to børn Adam og Lorca så indvie resten af verden i deres helt personlige sorg, nemlig tabet af en far og bedstefar. Mens vi andre så kan begræde et geni. En helt speciel stemme, som nu er forstummet.
For Leonard Cohen var helt speciel. Havde sin helt egen niche. Var måske nærmest for smart til rock'n'roll. En fremmed fugl, der osede så meget af klasse, at han til forveksling lignede en, der måske endnu mere end Bob Dylan fortjente Nobelprisen. For han startede jo netop som forfatter, noget der går tilbage til de legendariske år på den græske ø Hydra, hvor han boede med sin norske veninde, Marianne, den første af så mange muser. Her kom de første par bøger, hvoraf romanen The Favorite Game fra 1963 vel er den mest kendte og cementerede, at her var en canadisk stemme med et helt specielt talent.
Leonard Cohen blev født den 21. september 1934 i en engelsk-talende bydel af Montreal, som ellers ligger i den fransktalende del af Canada, Quebec. Familien var jødisk, og når man hedder Cohen, nedstammer man fra kohanitterne, der var ypperstepræster ved templet i Jerusalem. En tung arv, som heller ikke undslap Leonard Cohen. I skolen mødte han sin mentor i form af poeten Irving Layton, og det var for alvor med introduktionen til den spanske digter Federico Garcia Lorca, at den unge canadier så lyset og sin bane i livet. Ikke mindst blev Leonard Cohen fascineret af Lorcas martyrium, idet denne blev skudt af fascisterne under Den Spanske Borgerkrig, da Leonard Cohen var to år gammel. Fra Lorcas verden arvede Leonard Cohen måden at skrive sangtekster, og siden også musikken, for Lorca var fra Andalusien, hvor flamencoen er overalt. Det var her, at Leonard Cohen fandt den spanske guitar med nylonstrenge, der skulle blive hans trademark i mange år. Ligesom hans datter siden blev opkaldt efter hans store forbillede.
Leonard Cohens beslutning om at tage i eksil på den græske ø betød også, at han lærte den lokale musik at kende, ikke mindst komponister som den ti år ældre, Mikis Theodorakis, der er mest kendt for filmmusikken til Zorba The Greek. Det var lykkelige år på øen, som siden dannede inspiration for mange af de store sange. Alligevel vendte Leonard Cohen tilbage til Canada, hvor han snart fandt ud af, at han ikke kunne leve af at være forfatter, ligesom familiens business som ekviperingshandlere ikke var ham, selv om noget må have smittet af: Leonard Cohen var fra start til mål den mest velklædte gentleman i rocken.
Så han landede i New York, hvor Judy Collins lavede et hit ud af hans sang Suzanne, og snart blev det tid til, at ophavsmanden selv oplod sin karakteristiske dybe baryton, og så kom mesterpladerne på stribe. Fra den lysende etter over Songs From A Room til undertegnedes personlige favorit, Songs Of Love And Hate. De to sidste plader var indspillet i Nashville, hvor produceren Bob Johnston hjalp Leonard Cohen med at finde det nøgne udtryk, hvor bare stemmen, guitaren og det kvindelige svar udgjorde elementerne med sange som Bird On A Wire, The Partisan, Avalanche og Famous Blue Raincoat som nogle af de bedste. Her og ikke mindst live var det sangerinden Jennifer Warnes, der leverede de ofte på en gang martrende og dragende kvindestemmer. Muse og sirene på en gang.
Han ville også drage på turné og fik et massivt publikum, ikke mindst i Europa, som fattede Leonard Cohen med en hengivenhed, som aldrig tog slut. Og hvor han blandt andet adskillige gange i årenes løb har triumferet på festivaler som Montreaux og Roskilde.
I midt-halvfjerdserne kom New Skin For The Old Ceremony og i midt-firserne Various Positions, den sidste med det berømte nummer, Hallelujah, som siden skulle blive så massiv en succes for Jeff Buckley.
I 1988 var Leonard Cohen for alvor tilbage med mesterpladen I'm Your Man, som åbnede med First We Take Manhattan, og så var han for alvor tilbage med ny lyd og en verden, der virkelig var klar til den elegante legende. Ligesom han flittigt turnerede og stillede op for pressen, der både fik tv-portrætter og koncerter, hvor den genkomne flotte mand ville lade sig flankere af sine to korsangerinder. Stadig et hug af en mand, med en helt speciel charme, der var mere farligt dragende end nogensinde. Hans bedste numre ville også blive brugt i nogle af tidens vigtigste film, blandt andet Pump Up The Volume og Natural Born Killers, og der igennem fik han italesat en helt ny generation.
I 1994 trak Leonard Cohen sig tilbage fra scenen for at leve i retreat som zenbuddhist. Her kune man to år senere på de sparsomme billeder fra Mt. Baldy Zen Center se, at nu var Cohen blevet munk med navnet Jikan og var personlig assistent for zenmesteren, Kyozan Joshu Sasaki Roshi (1907-2014).
Han vendte tilbage i 2001 med albummet Ten New Songs, hvor han havde fundet ny inspiration i samarbejdet med sangerinden Sharon Robinson, der tidligere havde arbejdet som korsanger for ham. Endnu et samarbejde blev det til med sin sidste livspartner, Anjani Thomas, med hvem han lavede Dear Heather i 2004 og Blue Alert to år senere, ligesom han drog på en større verdensturné i årene 2008-10. Her blev det til livealbummet Live In London, optaget i den kæmpestore 02 Arena.
I 2012 var Leonard Cohen for alvor tilbage med albummet Old Ideas, som blev hans mest succesrige til dato med 1. pladser på hitlisterne i 11 overvejende europæiske lande, mens han var på top ti i en række andre, inklusive USA, England og - Danmark. Den nu 78-årige tilsyneladende evigt unge kunstner drog igen intensivt på landevejen, ligesom han de følgende år altså nåede at indspille yderligere to mesterskiver, inklusive den helt aktuelle You Want It Darker.
Det er altså en helt unik karriere, der nu er nået til vejs ende. Ligesom vi nu skal vænne os til, at en smukt moduleret stemme og en personlighed, der holdt sig på toppen, samt aldrig mistede skyggen af integritet, ikke er mere.
Jeg vælger at tro, at Jikan nu har sluttet sig til mester Roshi i Nirvana, det biddhistiske paradis. Velfortjent.
Eller måske er en af de fugle, der sidder på ledninger over hele verden.
Rede til med et sæt at flyve væk.
Læs også:
Guide: 11 essentielle sange med Leonard Cohen
Til pressekonference i 2014: Populære Problemer – i audiens hos Leonard Cohen
Stor portrætartikel fra 2008, "Zen og kunsten at være Leonard Cohen"
