Koncertaktuelle Brian Fallon: "Musikken er min smertestillende medicin"

Den amerikanske sanger, sangskriver og guitarist Brian Fallon har været en travl herre de seneste par år. Han er bedst kendt fra rockbandet The Gaslight Anthem, hvor han agerede frontmand i perioden 2006-2015. Ved siden af dannede han også duoen The Horrible Crowes i 2011 og americana/folk-gruppen Molly & The Zombies i 2013.

Sammen med The Gaslight Anthem nåede Brian Fallon at udgive fem studiealbum, inden kvartetten forrige sommer meldte ud, at de ville holde pause på ubestemt tid. Kort efter sprang Brian Fallon ud som solist og udgav i februar sit første soloalbum "Painkillers", som i langt højere grad end vi tidligere har set det hos Fallon henter inspiration i folk-universet. GAFFA har fået en snak med den såkaldte Bruce Springsteen-arving, som danske fans kan få glæden af at opleve i Pumpehuset, København den 10. december.

Poetisk umiddelbarhed i tekstuniverset

Kendetegnende for Brian Fallons sangskrivning er til dels den snørklede stil, hvor det tekstrige univers byder på et utal af fortolkningsmuligheder. Samtidig giver han udtryk for, at han ikke ønsker at overtænke sin sangskrivning, og at målet i bund og grund er den direkte henvendelse.

Dine tekster er ret unikke, idet de kan fortolkes på flere måder, og du virker meget omhyggelig med dit ordvalg. Hvordan foregår din sangskrivningsproces?

- Jeg tror, det hele bunder i, at jeg læser meget. På den måde får man ligesom greb om sproget. Så ser man, hvordan andre, som er rigtig gode til at skrive, gør det. Og jo mere man læser, jo mere bliver det en del af ens underbevidsthed. Man siger altid, at det, som du tager ind, det kommer også ud. Så man håber, at man har taget nok ind, når tiden kommer til at man skal sætte sig ned og skrive. Men det handler også om at arbejde på det. Jeg går det igennem en del gange, laver et første udkast og så et femte udkast, og så videre. Det er fint med det poetiske sprog, men jeg vil også gerne have, at mine tekster afspejler det, som foregår "her og nu".

Du skrev også sangene i The Gaslight Anthem. Hvordan er din sangskrivning anderledes nu, end da du skrev for et rockband?

- Man er alene, så det er selvfølgelig den største forskel. Jeg ser dog ikke mig selv som ikke et rockband, selvom jeg er alene. Jeg tror ikke, jeg er klar til at indspille et album, hvor jeg kun sidder med en akustisk guitar – det er jeg lidt for ung til! Forskellen ligger i, at man går fra at spille med fire andre mennesker, hvor beslutningerne tages i fællesskab, til at stå med beslutningerne alene. Jeg tror også, man som sangskriver kan være mere direkte, når man er alene. Du kan vise, at det her er dig – og kun dig.

Musikken som smertestillende medicin

Da The Gaslight Anthem indspillede deres sidste plade "Get Hurt" havde Brian Fallon netop gennemgået en vanskelig skilsmisse efter et 10 års langt ægteskab, og han fortæller, at albummet var en del af hans renselsesproces. Albummet undersøgte livet og kærligheden fra mørkt og til dels vredt perspektiv, samt det at være helt knust. Fallons nye album "Painkillers" viser i højere grad en accept af tingenes tilstand og et ønske om at komme videre. Om udviklingen fortæller han:

- For mig handlede det om at skrive dérfra, hvor jeg var. Når man indspiller et album, skriver man jo altid ud fra, hvor man befinder sig på det pågældende tidspunkt. Man sætter sig bare ned og det, som kommer ud, er så det, der kommer ud. Jeg tror, at man på den måde kommer bredt omkring forskellige steder i sin skriveproces. Fordi man i løbet af sit liv befinder sig forskellige steder, så bliver sangene som små fotografier, der afspejler det.

Du har valgt "Painkillers" som albumtitel, samt har et af numrene samme navn. Hvordan skal din brug af begrebet ”smertestillende medicin” forstås?

- Jeg tror, at det er det, musik er for mennesker. At sange kan have en healende effekt. Det er det, musik gør for mig. Jeg ville have, at lytteren skulle kunne sætte albummet på, uanset hvordan vedkommende havde det. At der altid ville være nogle sange, som ville resonere på et hvilket som helst tidspunkt. Jeg prøvede at lave et fortrøstningsfuldt album.

Hvorfor valgte du netop "A Wonderful Life" som førstesingle?

- Jeg følte, at det var en god sang at indlede det hele med. Den blev faktisk skrevet ret hurtigt, og den var der lige pludselig bare en dag. Jeg tænkte "Det var da mærkeligt, jeg skriver normalt ikke den slags sange". Jeg plejer ikke at skrive positive sange. Jeg kunne se, at den var noget helt andet, så jeg ville smide den ud som førstesingle for at signalere, at der er noget nyt på vej. Jeg tror, det handler meget om at udtrykke sig. Man kan ikke lave det samme hele tiden. Jeg syntes, det var godt at have det ændrede perspektiv, når jeg nu skulle ud med mit første soloalbum.

Netop perspektiver lader du til at være meget fascineret af i din sangskrivning. Hvorfor er det vigtigt for dig?

- Det er svært at se ting sommetider, når du står i din egen situation, men når du skriver fra en anden persons synspunkt, går din tankegang hen til et helt andet sted. Og du kan se ting på en anden måde. Det er meget givende. Sangen "Rosemary" er for eksempel baseret på en samtale, som jeg havde med en veninde. Hun gik igennem nogle vanskelige ting, og jeg følte, at hendes historie skulle fortælles, og derfor skrev jeg sangen. Teksten er på den måde meget sympatiserende og skrevet som en slags forståelse.

Hvordan var det at have Butch Walker (Weezer, Fall Out Boy med flere) som producer på det nye album?

- Det var fantastisk! Han er en intelligent fyr. Virkelig intelligent! Og han ved meget om musik. Han er også en ret nem person at arbejde med. Han kan dog ikke lide at spilde tiden. Han er meget hurtig, og alt skal være i bevægelse hele tiden. Det er sjovt at arbejde sammen med ham, fordi han altid formår at opretholde den gode stemning.

30 sekunders musiksamples er det fedeste

Brian Fallon er ofte blevet sammenlignet med Bruce Springsteen, og selvom han beundrerer New Jersey-musikstjernen, understreger han, at det bestemt ikke er hans eneste inspirationskilde:

- Jeg kan lide alt. Jeg kan lide folk, pop – rigtig meget forskelligt. Jeg tror ikke, det er særlig godt, hvis man skærer ting fra. Jo mere du tager ind, jo mere kan der komme ud. Så jeg prøver bare at tage så meget ind som muligt.

Hvad lytter du til i tourbussen?

- Jeg lyttede til Sia i går aftes – det nummer, som hun indspillede med Kendrick Lamar ["The Greatest", red.]. Det er ikke sådan, at jeg kun lytter til rockmusik. Jeg vil også gerne høre noget nyt og undersøge, hvad folk laver. Jeg synes, folk kan være for hurtige til at kategorisere deres musiksmag. Det er helt fint, hvis de ikke bryder sig om noget, men man kan få så meget ud af at lytte til musik, som ikke ligger i ens boldgade. Jeg tror, det svarer til at møde mennesker, som er forskellige fra en selv. Jeg er for eksempel amerikaner, men hvis jeg kunne ville have alt amerikansk hele tiden, ville det være kedeligt. Det er det samme med musik. Jeg elsker for eksempel The Clash, men jeg vil ikke lytte til dem hele tiden. Så jeg går ind på iTunes og tjekker det nyeste ud. Jeg lytter til de der små samples, hvor man kan lytte til et 30 sekunder langt klip af forskellige sange. Du ville være overrasket over, hvor mange numre jeg er blevet inspireret af, bare ved at høre dem kort for første gang! Og så de apps, som kan identificere sange… det er så godt! Når du står i en butik og hører en sang, du godt kan lide og stikker telefonen i vejret – det er cool at få nye ting ind på den måde.

Hvad står der på din forplejningsliste?

- Jeg har ikke rigtig nogle specifikke krav eller underlige ønsker. Jeg synes, det ville være uhøfligt at bede om alt muligt. Det er jo bare et arbejde, jeg udfører. Man ville heller ikke dukke op på arbejde og sige "Jeg har brug for en elefant. Ellers tager jeg hjem!". Jeg kunne aldrig se meningen i den slags. Så det er kun de mest basale ting, der står på min forplejningsliste. Vand, helt klart!

Fortsat solo-fremtid forude

Hvad skal der ske, når du er færdig med at turnere?

- Jeg vil bare skrive nye sange og se, hvad der ellers kommer ud. Jeg vil tage hjem i et stykke tid, for jeg har været her [Storbritannien, red.] i lang tid. Jeg har turneret meget. Så jeg vil bare tage hjem og lave ny musik og se, hvad der sker.

 Vil du indspille endnu et soloalbum?

- Ja, det vil jeg nok gøre med det samme. Der sker ikke så meget andet. Jeg har ikke andre planer herefter. Jeg har brug for at have et musikalsk afløb. Det var sådan, jeg skrev mit soloalbum. Da gruppen [The Gaslight Anthem, red.] besluttede sig for at holde pause, stod jeg ligesom uden arbejde. Og jeg spurgte mig selv "Hvad skal jeg lave nu?". Sådan blev "Painkillers" født. Så jeg vil helt sikkert lave endnu et soloalbum. Og det er det, jeg vil fortsætte med, indtil jeg har noget andet at give mig til.

Når Brian Fallon aflægger musikalsk visit i Danmark 10. december, bliver det ikke alene. Han tager et stærkt hold i form af The Crowes med sig, bestående af The Gaslight Anthems guitarist Alex Rosamilia, The Horrible Crowes' Ian Perkins og bassisten fra Molly & The Zombies, Catherine Popper.

Herunder kan du varme op med den fængende og opløftende førstesingle "A Wonderful Life":