Nyhed

Marie Key er snart tilbage – ny musik og efterårskoncerter i vente

Nu er der godt nyt til Key-fans, der har ny musik og efterårskoncerter i vente i 2017

Marie Key har ikke spillet live i mere end et år, og hendes seneste album “Tænker Du Vi Danser” blev udgivet i starten af 2015. Nu er der godt nyt til Marie Key-fans, der har ny musik og efterårskoncerter i vente i 2017.

Koncerterne bliver afholdt i Aarhus, København og Odense, og man kan endnu kun gisne om udgivelsesdatoen for hendes nye musik. Marie Key udtaler selv om sine kommende koncerter: “Jeg glæder mig rigtig meget til at få de nye sange af sted og til at dele dem med publikum. Det er snart to år siden, at jeg har spillet live, så jeg ser virkelig frem til de her koncerter."

Hendes “Tænker Du Vi Danser”-album fik flotte ord og fem stjerner med på vejen af GAFFAs anmelder Jan Opstrup Poulsen. Det samme gjorde hendes Roskilde-koncert i 2013, hvorfra du kan se hende optræde med "Uden Forsvar" herunder. 


28. oktober @ Train, Aarhus
1. november @ Store Vega, København
10. november @ Posten, odense

ANNONCE