Nyhed

The Savage Rose fejrer jubilæum med nyt album

x

Det er i år 50 år siden, The Savage Rose blev dannet, og det har de blandt andet fejret tidligere på året med en mindeværdig koncert på Roskilde Festival. Men fejringen stopper ikke der. Bandet har netop offentliggjort, at de udgiver et nyt album den 15. september. 

Det nye album har fået titlen "Homeless" og udkommer på Target Records. "Homeless" indeholder ni nye kompositioner, der "udtrykker den ulykkelige tilstand der har været present i de sidste mange års historiske udvikling". Det skriver bandet i en pressemeddelelse.

Den første single fra det kommende album, "Woman", er ude den 11. august.


Som vi tidligere har skrevet tager The Savage Rose den 5. oktober ud på en omfattende turné med foreløbig 24 koncerter i løbet af to måneder. Du kan se hele den omfattende turnéplan her.

Ved GAFFA-Prisen i Odense i marts modtog Savage Rose GAFFAs Specialpris for 50 års uforlignelig indsats i musikkens tjeneste. Se en video med Annisettes takketale:


ANNONCE