Nyhed

The Savage Rose fejrer 50 års-jubilæum med skandinavisk turné

De vilde roser spirer igen, når Annisette og co. tager norden rundt for at fejre 50 års eksistens

50 år er gået, siden Annisette og Thomas Koppel for første gang samlede et hold af musikere, der skulle stadfæste de nye tider i den danske musikbranche. Dette blev til The Savage Rose, og det fejres nu i år med en skandinavisk turné, som følger op på de tre udsolgte koncerter på Det Kongelige Teaters Gl. Scene, der kickstartede jubilæumsåret.

I 1967 tog The Savage Rose deres første spæde skridt som bannerfører for den moderne beatmusik, der i høj grad definerede en tidsalder. Med deres selvbetitlede debutalbum i 1968 var de hurtigt sat i scene som et af de mest progessive bands på det danske marked, og sidenhen har de formået at holde budskabets kerne i live: Musik skal og bør være politisk, for protesten mod overmagten og for fællesskabet hos de svagest stillede. Og med 24 studiealbum i bagkataloget og et nyt på vej er der bestemt ingen, der kan anfægte deres betydning for dansk musik i løbet af det 20. århundrede.

Med Annisettes karakteristiske vokal skal fanen nu hejses igen uden Thomas Koppel, der døde i 2006, men til gengæld er datter Naja Rosa Koppel atter klar til at bære faklen med sin mor og resten af de vilde roser på den kommende turné.


GAFFAs mangeårige skribent Michael José Gonzalez arbejder for tiden på en bog om Savage Rose – den første af slagsen – med planlagt udgivelse senere på året på Politikens Forlag.

Ved GAFFA-Prisen i Odense i marts modtog Savage Rose GAFFAs Specialpris for 50 års uforlignelig indsats i musikkens tjeneste. Se en video med Annisettes takketale:


Turnéplanen ser således ud:

05.10 - MantziusLIVE, Birkerød

06.10 - Foderstoffen, Rudme


07.10 - Godset, Kolding

12.10 - Gimle, Roskilde

13.10 - Offentliggøres senere


14.10 - Gjethuset, Frederiksværk

19.10 – Offentliggøres senere

20.10 - Fuglsøcentret, Knebel


21.10 - Offentliggøres senere

26.10 - Tobakken, Esbjerg

27.10 - KulturKøkkenet, Odder


28.10 - Bygningen, Køge

02.11 - Gazzværket, Aabenraa

03.11 - Industrien, Aarup


04.11 - Tøjhuset, Fredericia

09.11 - Rockefeller, Oslo

11.11 - USF Kulturhus, Bergen


12.11 - Festiviten, Haugesund

16.11 - Værket, Randers

17.11 - Skraaen, Aalborg


18.11 - Pavillionen, Grenaa

23.11 - VoxHall, Aarhus

24.11 - Hjallerup Kro


25.11 - Store Vega, København

ANNONCE