Nyhed

Saveus er klar til at hoppe i tourbussen til foråret

GAFFA.dk - Alt om musik

Der kommer ikke flere koncerter fra Saveus i år, men fans kan se frem til at opleve bandet i det meste af landet til foråret

Saveus, der bliver ført an af den tidligere X Factor-vinder Martin Hedegaard, afslørede for et par dage siden på Smukfests Facebookside, at bandet tager revanche på festivalen efter deres forfejlede koncert på P3-scenen i år – og nu melder bandet om endnu flere koncerter, som fans kan se frem til i det nye år.

GAFFAs anmelder, Sara Elisabeth Nedergaard, skrev i sin anmeldelse af Saveus’ ep ”Will Somebody Saveus?” at ”Saveus er primært et liveband. Det står soleklart efter at have oplevet bandet på sidste års Musik i Lejet og efterfølgende sidde hjemme og høre denne ep. For jo, den kan da noget, og Martins allestedsnærværende musikalitet er af så høj kvalitet, så jeg ikke kan andet end i hvert fald at smide fire stjerner efter ham.”


Hvis du også gerne vil have fornøjelsen af at opleve bandet live, frem for at sidde hjemme og lytte til deres indspilninger, så kan du drage ud og opleve dem her:

22/03 Skanderborg – Walthers Musikcafé

23/03 Fredericia – Tøjhuset


24/03 Randers – Turbinen

29/03 Odense – Posten

30/03 Aalborg – Skråen


31/03 Aarhus – Train

05/04 København – Store Vega

06/04 Roskilde – Gimle


07/04 Slagelse – Slagelse Musikhus

12/04 Rødovre – Viften

13/04 Struer – Folkets Hus


14/04 Næstved – Vershuset

ANNONCE