GAFFA.dk – Alt om musik
Forud for Donald Trumps visit i England prøver Green Days klassiker, "American Idiot", igen at nå hitlistens førsteplads i protest mod det kommende besøg på fredag den 13. juli.
Efter lanceringen af en kampagne i forsøget på at få Green Days "American Idiot" på hitlistens førsteplads i protest mod Donald Trumps kommende besøg i Storbritannien, er singlen fra 2004 på vej op ad hitlisten.
Trods planer om at møde dronningen vil Trumps tur ikke være et officielt statsbesøg, men blot en endags arbejdsvisit, skriver NME.
En Facebook-kampagne for at få Green Days 2004-hit til toppen af det britiske hitliste har hidtil været støttet af over 20.000 likes, og det ser ud til at fungere. Official Charts Company rapporterer, at sangen er i øjeblikket nummer 18 og kun 4.000 salg væk fra top 10. VM-sangen "Three Lions" fra The Lightning Seeds med Baddiel og Skinner er dog samtidig på vej til nummer 1 forud for mødet mellem England og Kroatien i VM-semifinalen.
LÆS OGSÅ: Green Day hylder Martin Luther King og angriber Donald Trump i ny video
"American Idiot", der oprindeligt blev skrevet under George W. Bush-æraen, indeholder linjer som: “Don’t wanna be an American idiot / Don’t want a nation under the new media / And can you hear the sound of hysteria? / The subliminal mind-fuck America”.