VIDEO: Spritny single fra Calvin Harris & Sam Smith


Sam Smith, en af Englands største stemmer, har allieret sig med verdens mest succesfulde dj, Calvin Harris, og sammen udsender de nu singlen "Promises". Lyt til sangen og se den 90'er-inspirerede musikvideo ovenfor.

På den dansable single, "Promises", inviterer makkerparret Smith & Harris dig til at leve i nuet: "I make no promises / I can’t do golden rings / But I’ll give you everything / Tonight". Sam Smiths vokal klinger smukt over et af Harris' karakteristiske dance-beats her på deres første samarbejde.

LÆS OGSÅ: Liste over verdens bedst tjenende dj's

Singlen kommer med en tilsvarende funky musikvideo, hvor en 90'er-video giver sangen et retro-tint gennem grynede optagelser, skinnende discokugler, diskotek-moves og en karaoke-tekst i bunden af videoen. Old school-stilen klæder to af nutidens mest kendte navne. 

Makkerparret er bestemt ikke uvant med at skrue hits sammen, senest i form af Harris' sommerhit "One Kiss" med Dua Lipa, der har fået over 830 millioner streams, samt Sam Smiths bagkatalog med ørehængere som "Latch", "Stay With Me" og "I'm Not The Only One". 

LÆS OGSÅ: Sam Smith satte melankolien i brand med storldent show 

Singlen blev offentliggjort via Calvin Harris Twitter og er ude nu på diverse tjenester.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA