x
Sam Smith satte melankolien i brand med storladent show

Sam Smith, Royal Arena, København

Sam Smith satte melankolien i brand med storladent show

Anmeldt af Camilla Palmann | GAFFA

Royal Arena er ved at boble over af varme, spænding og mennesker. Det er fredag aften, og Sam Smith turnerer land og rige rundt med sin Thrill of It All World Tour. På denne hede sommeraften befinder han sig i det danske. Han skal have taget sin Danmarksmødom, og 15.000 mennesker venter spændt på debuten: "I’m losing my virginity to Copenhagen. Let’s hope it will be a good one”, lyder det fra den glade brite med den melankolske soulmusik.

Lige så vittig og varm Sam Smiths væsen er på scenen, lige så dramatisk og storladen er hans musik og show. Sam Smith elsker dramatikken, og der er fuld smæk på både det eksplosive og ekspressive, da han bliver ført op af gulvet på en stol i en sammenkrøllet stilling. Badet i dramatisk hvidt spotlight.

Aftenens åbningsnummer er ”Burning” fra Sam Smiths andet og seneste album, The Thrill of It All. I forhold til på pladen er live-versionen skaleret og orkestreret væsentligt op i en noget mere dyster og pompøs udgave med gospelkor, stryger og dramatisk optrappende trommer. Koret leder an i bedste gospel-stil og følges op af Sam Smiths lyse og grandiose falsetstemme, der – på trods af det voldsomt høje lydniveau – trænger smukt igennem.

Samme orkestrale set-up går igen ved flere af aftenens optrædener, blandt andet ved opførelsen af ”Writing's on the Wall”, der danner titelmelodi til den seneste James Bond-film Spectre. Løftet op på et ophøjet plateau fylder Sam Smith og hans kraftfulde og rungende vokal rummet ud, mens spot danner skiftende sort-hvide skygger på væggen. Han afslutter selvironisk sin storladne performance med ordene: ”How fucking dramatic was that?”

Og sådan kan noget generelt siges om Sam Smith. Han har et dramatisk og melankolsk udtryk i sin musik, men lukker os ind i sit sinds dybeste afkroge af bekymringer. For eksempel i sangen ”Him”, der med de begyndende ord ”Holy Father, we need to talk” indleder en bekendelse til Gud om at være tro mod sin egen seksualitet. Omgivet af et dygtigt og stemningsfuldt gospelkor og farverigt regnbuelys er scenen smukt sat op. Desværre er hele set-uppet nogle gange ved af kamme over i en religiøs seance – måske på grund af de mellemliggende peptalks: ”be proud of who you are”, gospelkor og Sam Smith, der ved sidste nummer kravler op af en guldbelagt stairs of heaven.

Der går til tider lidt show og musical i den, men skal man underholde i 95 minutter, er man også nødt til at have noget på blokken. Publikum er med hele vejen og får også tilfredsstillet deres poplyst med Sam Smiths helt store ballader, der får både sind og krop til at danse, for eksempel ”Like I Can”. Alt i alt en mægtig og rørende aften i pop- og soulmusikkens tegn. Lad os håbe, det ikke er sidste gang, Sam Smith gæster dansk grund, og at han kan nyde lørdagen i fred ved Nyhavn oven på et godt show.

Sætliste

Burning

One Last Song

I’m Not the Only One    

Lay Me Down

I Sing Because I’m Happy

Omen

Nirvana

I’ve Told You Know

Writing’s on The Wall

Latch

Money on My Mind

Like I Can

Restart

Baby, You Make Me Crazy

Say It First

Scars

Midnight Train

Him

Too Good at Goodbyes

---

Palace

Stay with Me


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA