Nyhed

Robert Plant fylder i dag 70 år

GAFFA.dk – alt om musik

I dag fylder Robert Plant – forsangeren fra Led Zeppelin – 70 år. Vi hos GAFFA ønsker stort tillykke. 

70 år det gået siden manden bag de krøllede lokker, Robert Plant blev født i Staffordshire, England. 

Dette er ikke eneste, som rockelegenden i år kan fejre. Det er nemlig 50 år siden, at Plant, guitaristen Jimmy Page, bassisten John Paul Jones og trommeslageren John Bonham startede bandet, The New Yardbirds, som senere skiftede navn til Led Zeppelin. Gruppen, som skabte historie med deres blues-, folk- og psykedelisk inspirerede rock. Det blev til otte studiealbum inden gruppen gik i opløsning i 1980 efter John Bonhams død. Plant var det ikoniske bands sangskriver, og står bag de store klassiskere som "Stairway to Heaven", "Immigrant Song" og "Kashmir".  

LÆS OGSÅ: Robert Plant: En underspillet, nysgerrig magtdemonstration

Siden opløsningen har Plant ikke hvilet på laurbæerne. Han har indspillet og optrådt med en lang række af artister igennem tiden. Robert Plant fortsatte efter opløsningen som solist og udgav i 1983 albummet, Pictures at Eleven og året efter efterfølgeren The Principle of Moments. Op gennem 1990'erne fandt han atter sammen med Jimmy Page og turnerede med ham, ligesom de udsendte et enkelt fælles studiealbum, Walking into Clarksdale i 1998. Igennem de sidste fire årtier har Plant udsendt en lang række albums med flere backinggrupper, herunder Priory of Brion, Strange Sensation og Sensational Space Shifters. 

I 2007 havde Robert Plant stor succes med sit samarbejde med sangeren og violinisten, Allison Krauss om albummet Raising Sand. Sidste år udkom det 11. soloalbum, Carry Fire, som han har indspillet sammen med bandet The Sensational Space Shifters. 

LÆS OGSÅ: Led Zeppelin – luftskibet flyver igen, portrætartikel fra 2007

ANNONCE