Nyhed

The XX klar til at indtage Danmark

GAFFA fangede sanger og guitarist Romy Madley Croft forud for London-gruppens første danske koncert

Torsdag den 3. september giver den unge og meget roste London-gruppe The xx sin første koncert i Danmark, på VoxHall i Århus sammen med landsmændene i Micachu & The Shapes. Også GAFFAs anmelder Kristian Bach Petersen har været glad for gruppen, der blander post-punk med elektronika med både mandlige og kvindelige vokaler og både dansable og eftertænksomme over- og undertoner. GAFFA fangede sanger og guitarist Romy Madley Croft for at tjekke formkurven.

Hvad kan vi forvente af jeres koncert i Danmark?

- Kom selv og se. Men vi har indøvet et par covernumre for nylig, så de kommer nok. Og forvent et band med masser af energi.


Hvad forventer I selv af koncerten - det er jo jeres første i Danmark?

- Vi glæder os meget til at spille i Danmark. Jeg var på Roskilde Festival, da jeg var 16 år, og det var fantastisk.

I skal spille sammen med Micachu & The Shapes. Hvad siger I til det?


- Fedt. De er fremragende, vi har varmet op for dem, og de har remixet vores nummer "Basic Space".

I skal medvirke ved koncertrækken 2012, med bands, som arrangørerne tror er blevet kæmpestore om tre år. Tror I, I er det?

- Det ved man aldrig. Bare vi eksisterer til den tid, og vi kan leve af at spille musik, er vi glade.


Læs hele interviewet i GAFFAs artikelsektion

Læs GAFFAs begejstrede anmeldelse af The xx's nyligt udgivne debutalbum "xx".

Køb billetter til koncerten på VoxHall via GAFFA Live


 

 

ANNONCE