Nyhed

Hør remix af Oliver Sims ”GMT” – produceret af Jamie xx

De to bandkammerater fra The xx arbejder sammen på Sims soloprojekt

Den 9. september 2022 udkommer musiker Oliver Sims debut soloalbum Hideous Bastard, hvor man finder singlen ”GMT”. Denne udkom i starten af sommeren og er produceret af musikerens bandkammerat Jamie xx. Pitchfork rapporterer, at Jamie xx nu også har skabt et remix af sangen med gæsteproducer Floating Points. 

Oliver Sim og Jamie xx skaber musik sammen i indiepop bandet The xx, der har udgivet tre albummer i perioden 2009-2017, men de arbejder ligeledes begge sideløbende med deres egne projekter, hvor Jamie xx ofte agerer producer for Sim.


Sidste gang dj og producer Jamie xx udgav et remix var i 2017 af The xx’s ”On Hold”, og tidligere i år udgav han singlen ”Let’s Do It Again”.

Tilbage i maj udgav Sim singlen ”Hideous”, også produceret af Jamie xx, som handler om sangerens hiv-diagnose. Som forsmag til Sims debutalbum kan du ligeledes høre dets andre forløbere - singlerne ”Romance With a Memory” og ”Fruit”.

LÆS OGSÅ: Oliver Sim fra The xx solodebuterer: “Inderst inde er den selvironisk og pervers”


I næste udgave af GAFFA kan du læse et stort interview med Oliver Sim omkring hans kommende debutalbum og hiv-diagnose.

ANNONCE