Nyhed

Jay-Z køber musiktjenesten WIMP

Jay-Z udvider sit imperium med sit millionkøb

Mediekoncernen Schibsted har netop accepteret et bud på datterselskabet Aspiro, rapporterer Schibsted i en børsmelding. Det er selskabet Project Panther Bidco, som ejes af Jay-Z, der har afgivet et offentligt bud på den nette sum af 391 millioner danske kroner. Med dagens accept af tilbuddet kommer Jay-Z således til at besidde alle aktier i selskabet, der blandt andet ejer musiktjenesten WIMP. 

En uafhængig komité har enstemmigt anbefalet aktionærerne i Aspiro at acceptere tilbuddet fra den amerikanske rapper. "Aspiro har brug for betydelig kapital til at ekspandere og en stærk og dedikeret ejer for at kunne konkurrerere på det globale marked for musikstreaming. For Schibsted bliver Aspiro ikke regnet for at være en kernevirksomhed, og vi ønsker at afsætte vores finansielle ressourcer til vores kernevirksomheder," udtaler Trond Berger, der er direktør i Aspiro. 

Eftersom Project Panther Bidco har tilstrækkelige økonomiske ressourcer og en stærk ekspertise i musikbranchen, vil salget kunne løfte musiktjenesten til et helt nyt niveau, mener Berger. 


"Cause this is business/it ain't personal" rappede Jay-Z i 2002, og med sine nye aktier kan han vist rolig børste støvet af business-jakken. Det er derfor ikke helt utænkeligt, at dette nummer kører på anlægget i rapperens hjem netop nu:

ANNONCE