Nyhed

Er One Direction i studiet med mobbet rockmusiker?

Liam Payne og Louis Tomlinson poserer med Nickelbacks Chad Kroeger på Instagram. Se billedet her.

Er der et muligt samarbejde på vej mellem de canadiske hårdrockere Nickelback og verdens mest populære boyband One Direction? Noget kunne tyde på, at det var tilfældet efter, at trommeslageren for den tidligere vinder af American Idol, Daughtry, har lagt et billede op af Chad Kroeger i studiet med Liam Payne og Louis Tomilinson fra One Direction. Det skriver NME. Se billedet herunder.

Der er endnu ikke kommet en udmelding fra officiel side, som kan klargøre, hvorvidt Kroeger bare tilfældigt var forbi studiet, eller om han har gang i at skole Payne og Tomlinson i rockens dyder. 

Sidste år var Nickelback atter i vælten, da en engelsk mand startede en indsamling for at holde Nickelback ude af London for tid og evighed. Den gang trak Kroeger blot på skulderen og sagde i et radiointerview: "Alle de her kritikere, de er utrættelige. De bliver ved med at pege fingre ad bandet. Hvis de var stoppet med at skrive al det bras om os, ville der ikke være noget kontroversielt over bandet, og vi ville sikkert have trukket stikket for mange år siden. De er måske ikke klar over det, men de er faktisk ansvarlige for, at vi er her i dag." 

One Direction var aktuelle med udspillet "Four" sidste år. GAFFAs Michale José Gonzalez var dog ikke imponeret. Han kvitterede med to stjerner og konkluderede: "Noget af det bedste, man kan sige om Four er, at den mest af alt er en forglemmelig affære, der er hurtigt ude af den indre rotation efter endt lytning." 


Se billedet, der har vakt mistanke, her: 

 

Image and video hosting by TinyPic


 

(Link til Instagram her.)

ANNONCE