Nyhed

NASHVILLE NIGHTS: Den internationale sangskriverfestival fuldender programmet

Nashville Nights Festival i Odense offentliggør det fulde musikprogram, der indeholder både danske og internationale navne

Singer-songwriter-festivalen i Odense kan nu for tredje gang byde gæster velkomne til tre dage spækket med musik fra både nær og fjern. Nashville Nights International Songwriters Festival, der er inspireret af Key West Songwriters Festival i Florida, finder sted på diverse spillesteder i Odense mellem den 15.-17. september, og de er nu klar med det fulde musikprogram.

Publikum kan se frem til koncerter med blandt andre den amerikanske countrysanger Shawn Colvin og den britiske countrystjerne Gary Quinn, mens der også vil være gruppekoncerter – blandt andre med Mette Lindberg, Søren Huss og Kira Skov. Gruppekoncerter er en fast del af Nashville Nights festivalformat og kaldes for ”Writers Round”, hvor ”flere artister går sammen om at skabe et show med sange og fortællingerne bag,” lyder det blandt andet i en pressemeddelelse.

Derudover beskriver den odenseanske festival, som GAFFA besøgte og anmeldte i både 2021 og 2022, deres vision med følgende ord i pressemeddelelsen:


”Ud over at trække artister fra udlandet, som enten aldrig eller meget sjældent har optrådt i Danmark, er Nashville Nights kendetegnet ved sine særlige koncertformater, som giver publikum intime, nærværende musikoplevelser – med særlige koncerter, talks og selvfølgelig Writers Rounds (…) Der bliver holdt et vågent øje med den internationale scene og ikke mindst med artister, der udfordrer og fornyer americana-genren,” lyder det.

Derfor byder Nashville Nights også velkommen til storstreamende trio Wild Rivers, Sverige tv-sensationen Chris Kläfford og det 19-årige pop-country-stjernefrø fra USA, Aliyah Good.

Fra de nære egne kan man se frem til Hush, Poul KrebsNiels Skousen, Lasse Storm og en genreeksperimenterede artist fra GAFFAs ”Hold øje med”-sektion: William Torp.


Du kan se det fulde line-up og købe billet her.

LÆS OGSÅ: Dan Turèll Medaljen 2023: Niels Skousen modtager hæderspris

ANNONCE