Nyhed

The Dirty Three klar med første album i tolv år

Forud for album og turné med Nick Cave udgiver hans musikalske makker Warren Ellis endelig nyt med sit gamle band

Det er efterhånden tolv år siden, vi fik nyt album fra den instrumentale, australske trio The Dirty Three. Og det er strengt taget ikke så underligt: Bandets ene tredjedel - violinist med mere Warren Ellis - har nemlig været travlt optaget af sit samarbejde med Nick Cave.

Foruden turnéaktivitet og en række album med Nick Cave & The Bad Seeds, har Cave og Ellis således sammen lavet en række soundtracks over de sidste små tyve år. I 2021 udgav de fællesalbummet Carnage, som blev efterfulgt af livealbummet Australian Carnage - Live At The Sydney Opera House, der udkom sidste år.

Men nu er der altså endelig nyt fra The Dirty Three, som foruden Ellis består af Jim White og Mick Turner. Det nye album - trioens første siden Toward the Low Sun fra 2012 - har fået titlen Love Changes Everything og følges til dørs af en række australske turnédatoer i juni. 


I slutningen af september indleder Ellis sammen med Nick Cave & The Bad Seeds en længere Europaturné, som bringer dem til København den 5. oktober. Tilbage i 2015 mødte GAFFA Warren Ellis i København til et interview, som kan læses lige her.

Nick Cave og Warren Ellis laver musikken til film om Amy Winehouse

 


ANNONCE