Nyhed

Guide: Her er ugens bedste fester

Semestret skydes i gang i Odense, et nordjysk musikkollektiv kigger forbi København, og en international hype gæster atter Danmark. Men hvad skal man vælge?

Thys musikkollektiv træder indenfor i domen

Musikkollektiverne Thy Music Collective og LYDTAET har lyden af det nordligste Danmark med sig, når de indtager Heinekens Stardome, som torsdag danner rammerne om nordjydernes indtog i det københavnske. Domen som er opsat i Søndermarken, selvantændes allerede fra klokken 17 i en luminøs sfære af rå talent og enestående toner. Seks forskellige bands, der genremæssigt spænder fra klassisk dansksproget rock til hård electronica og melankolsk indie, fejrer storbylivet ved at invitere indenfor til en unik aften, hvor blandt andre Magnolia Shoals og STRANGLR står bag aftenens lydbilledet. Og så er det oven i købet gratis.

Hvad: Thy Music Collective x LYDTAET @ Heineken Stardome


Hvor: Heineken Stardome, Søndermarken, Frederiksberg

Hvornår: 24. september fra kl. 17.00

Hvordan: Facebook-event

 


Jamie XX lægger lyd til dansegulvet


På fredag vender en af tidens mest hypede lydsmede tilbage til Danmark. Det sker på den københavnske natklub Culture Box, hvor Jamie XX vender plader i intet mindre end fire timer. Men selvom det fire timer lange dj-sæt først skyller ud igennem højtalerne fra kl. 02, er der ingen undskyldning for ikke at møde op tidligere. Inden da fyrer natklubbens Red Box op for dansegulvet med blandt andre italienske Roberto Clementi og svenske Joel Alter bag lydsystemet. Læs mere om arrangementet her.

Hvad: Culture Box presents: Jamie XX

Hvor: Culture Box, Kronprinsessegade 54a, Kbh. K


Hvornår: 25. september fra kl. 21.00

Hvordan: Facebook-event


 

Dans dig ind i fremtiden

Fremtiden bliver mødt på fredag på natklubben Double Rainbow i Aarhus, hvor der bliver serveret et stærkt line-up af danske og internationale kunstnere. Det hele starter fredag aften, hvor spanske Álvaro Suárez står bag lydsystemet, og lørdag aften fortsætter festen, hvor danske Andi Müller vil stå for at varme dansegulvet op. Weekenden byder på kort sagt på et hav af musikalske gæster på Double Rainbow, så der er rig mulighed for at danse dig igennem weekenden til det futuristiske lydbillede.


Hvad: The Future Is Now

Hvor: Double Rainbow, Skovgaardsgade 3, Aarhus C

Hvornår: 25. september fra kl. 23.00


Hvordan: Facebook-event 

 


Dansk debut i KB18

På lørdag er der tung house og techno i Kødbyen, når franske Zadig lægger vejen forbi den københavnske natklub og spillested KB18. Zadig har været en del af rave-scenen siden 1990'erne, og er en fænomenalt dygtig dj, som det blandt andet ses i hans Boiler Room-sæt forneden. Ydermere vil danske B From E stå bag drejeknapperne på sine lydmaskiner og spille et old-school-inspireret livesæt, der skyder aftenens fest igang.

Hvad: Dismantle: Zadig + B From E


Hvor: KB18, Kødboderne 18, Kbh. V

Hvornår: 26. september fra kl. 23.55

Hvordan: Facebook-event

 


Slut lørdagen af på Frederiksberg


OKYO har fået æren af at stå for afslutningsfesten i Heineken Stardome og vender derfor tilbage for én aften. OKYO udspringer af klubkoncepter som Ministry of Sound, Renaissance og Cream, hvorfor fokus ligger på at skabe den ultimative oplevelse, med musikken som omdrejningspunkt. På plakaten findes blandt andre engelske Shapeshifters, danske DJ T.O.M., kendt fra de dubbede elektronikere Lulu Rouge, samt Helmet Compass. Tropper du tidligt op, er der fri entré og ifølge arrangørerne, er der endda også gratis øl til de første.

Hvad: OKYO Presents: Shapeshifters + DJ T.O.M.

Hvor: Heineken Stardome, Søndermarken, Frederiksberg


Hvornår: 26. september – kl. 17.00 - 23.00

Hvordan: Facebook-event


  

Kris Menace skyder semestret i gang

I studiebyen Odense markerer lørdag aften starten på et nyt akademisk semester. Men når festen lukker ned på det syddanske campus, vil den lokale natklub Slagteriet stå for efterfesten, så Odenses studerende kan danse hele natten. Bag lydsystemet vil tyske Kris Menace stå – en yderst prominent herre, der blandt andet har mixet for mastodonterne Depeche Mode, Underworld og LCD Soundsystem.


Hvad: Kris Menace – SDU Semesterstartsfest Afterparty

Hvor: Slagteriet, Odense

Hvornår: 26. september fra kl. 23.00


Hvordan: Facebook-event

 


Holder du den vildeste fest? Send info til [email protected]

 

ANNONCE