Nyhed

Dream Theater gæster atter Danmark

GAFFA.dk – alt om musik

Dream Theater drømmer om at samle både gamle og nye fans, når de gæster Kulturværftet i Helsingør den 24. januar til en tre timer lang koncertoplevelse for at fejre deres seneste album Distance Over Time og 20-året for udgivelsen af Metropolis Part 2: Scenes From A Memory.

Metalgruppen Dream Theater er kendt for seksstrenget bas, distortion, dobbelt stortromme og for at spille deres instrumenter til teknisk perfektion. GAFFAs anmelder kaldte dem hardrockens Pink Floyd, da de gav koncert i Musikhuset Aarhus i sommer og kvitterede med fem stjerner. Så mon ikke de fem amerikanere kommer til at spille for en propfyldt sal, når de den 24. januar igen kommer til Danmark, denne gang til Kulturværftet i Helsingør.  

LÆS OGSÅ: DREAM THEATER-INTERVIEW: "Det vi gør, er unikt"


Guitarist John Petrucci lover en helt speciel oplevelse for publikum – både nye og gamle fans: "Til dem af jer, som var der, da vi opførte Scenes From A Memory live i Europa for 20 år siden, I skal vide, at det her ikke blot bliver 'a trip down memory lane', det bliver også en chance for at se albummet opført i et helt nyt lys og på den måde, som vi har ønsket. Vores opdaterede show tæller splinternyt videomateriale, der viser karakterer og storyline gennem hele showet, som aldrig er set før. Og til dem af vores fans som enten ikke var født endnu, var for unge eller ikke kendte Dream Theater for 20 år siden, vil det her være en stærk mulighed for at opleve Scenes live for første gang i sin helhed". 

Billetter kan købes allerede nu lige her


ANNONCE