DREAM THEATER-INTERVIEW: "Det vi gør, er unikt"

DREAM THEATER-INTERVIEW: "Det vi gør, er unikt"

Dream Theater er albumaktuelle med Distance Over Time og turnerer lige nu i hele verden. Bandet gæster Musikhuset i Aarhus den 30. juni. Vi har talt med keyboardspiller Jordan Rudess om stort og småt.

Dream Theatres manager Jake hilser høfligt, da jeg ringer op på aftalte tidspunkt og siger, at han lige skal finde Jordan,og beder mig om at vente. Der går omkring fem minutter inden, jeg har Jordan i røret og efter den oblikgatoriske smalltalk, starter vi det reelle interview. Jordan Rudess, årgang 1956, virker utrolig flink, høflig og imødekommende under hele samtalen.

Lad os forestille os noget usandsynligt. At folk ikke kender dig eller Dream Theater. Hvad kan man forvente af et Dream Theater-show?

– Det er et virkelig fremragende spørgsmål! Jeg ville formentligt sige til folk, der ikke kender Dream Theater: ”Kom nu med, mand! Lad os tage til dette rock-show, hvor musikerne i bandet spiller deres instrumenter som virtuoser. Du har aldrig set et rock-band spille deres instrumenter, som de gør.” Måske noget i den dur.

Det er netop dét ved Dream Theater: I gør noget, som andre bands ikke gør. Du har været i musikbranchen længe. Har du nogle rutiner eller ritualer før du går på scenen?

– Igen, godt spørgsmål! Jeg forsøger at komme "in the mode" mindst en halv time før showet. Jeg strækker ud, varmer mine fingre op med fingerøvelser, eller endda bogstaveligt ved hjælp af varm luft. Formålet er at blive afslappet, varm og fokuseret. Det er meget vigtigt for mig. Særligt inden et stort festivalshow. Der er så mange mennesker, det kan være ret så stimulerende. Du er nødt til at være centreret i dit hoved og din krop og samtidigt være så afslappet og komfortabel som muligt. Det må helst ikke have nogen negativ effekt på dig. Jeg vil endda gå så vidt som til at anbefale yngre musikere at netop dette er ting, de burde tænke over. Vær centreret og fokuseret.

I forlængelse af dét du netop sagde: Når du spiller live – er det en dag på kontoret for dig, eller hvad er det for dig?

– Mit arbejde er et meget interessant job. Jeg ville aldrig sige, at det er som en dag på kontoret. Det er fordi mit arbejde er så usædvanligt. Det vi gør, er unikt. Vi spiller på en scene, tilskuerne er normalvis meget oppe at køre og glade, når de ser os. Det er måske vores job netop at opfylde disse højder af forventninger og spænding. Tit har folk ventet i virkelig lang tid på at se os, samtidigt med at de har brugt mange penge. Derfor føler jeg mig heldig, privilegeret og derudover føler jeg endda et ansvar over for fansene og publikum at give dem en god oplevelse. Det er netop vores business. Vi passer på os selv, prøver at levere et godt show og få folk til at føle sig tilfredsstillede med vores performance.

Føler du nogle gange pres, eller ville du endda kalde det en form for positivt pres?   

– Det er en ret god beskrivelse igen. Det er en måde at anskue det på. Det er en form for pres og et ansvar. Et ansvar ikke kun over for fansene, men også over for bandkollegaerne. De arbejder alle sammen så hårdt for at spille godt – man vil nødig lave fejl og fucke præstationen op. Så ja… det er pres, men det er godt, fordi det ikke er dårligt, når det fører til at folk er fokuserede og prøver at gøre tingene akkurate. Det er godt for éns hjerne. Folk har brug for sådan noget. Hvis man ikke havde dét, havde man intet og dette ville være negativt – derfor igen: ja, positivt pres. Din beskrivelse er formentligt den bedste.  

I forbindelse med jeres koncert i Aarhus den 30. juni: hvad forbinder du med Danmark og danskerne?

– Når jeg tænker på Danmark, er min allerførste tanke mine mange gåture, jeg har taget dér. I København for det meste, fordi det er stedet, vi spiller for det meste. Det er altid så dejligt hos jer – for at være helt ærlig er vores Danmark-job ét af de jobs, som jeg ser allermest frem til. Fordi der er så mange gode veje, når man vil gå en tur, så er det sjovt at se så mange mennesker cykle, det er bare cool. Danmark har en virkelig cool vibe. Dertil kommer, at vores danske fans er meget dedikerede. Generelt er vores europæiske fans meget dedikerede, og i Danmark er fangruppen også bare fantastisk. Sidste gang jeg spillede solo i Esbjerg på Tobakken, var det super cool. At komme tilbage med hele bandet bliver fedt.

Nu kunne jeg allerede høre, at du ikke er den type musiker, der kun sidder backstage eller på dit hotelværelse. Du er én, der går ud og ser på de steder, du rejser hen til. Er det korrekt?

– Korrekt. Jeg er en af dem i bandet, eller snarere den eneste, der gør noget ud af at komme ud og opleve noget af kulturen og de mennesker der er, hvor vi så er. Jeg nyder det virkelig, og det betyder meget for mig. Komme ud af hotelværelset, turbussen og gå rundt, vejret er ligegyldigt for mig samtidigt, bare jeg kan komme ud. Det sørger for, at mit hoved bliver klart. Opleve kulturen, smage lokal mad. Efter de mange år i branchen har jeg derudover også mange venner alle de steder, vi rejser hen til. Dem besøger jeg, hvis muligt, også.

Men dine bandkollegaer gør ikke dette?

– Jamen de fleste forbliver i turbussen, backstage eller i hotelværelset. Jeg er anderledes på dette punkt. Nogle af mine bandkollegaer går til fitness, mens jeg går en tur. Men hvis jeg skulle vælge, om jeg vil gå rundt i en by, se kulturen, menneskerne, smage maden eller tage til fitness, så vælger jeg helt klart option et.

Lad os komme ind på jeres nye album Distance Over Time. Dream Theater har en unik og genkendelig lyd. Man er ikke i tvivl om, at det er jer. Med dine egne ord: Hvordan ville du beskrive Dream Theater- lyden?

– Der kan jeg fortælle dig en lille historie. Nemlig dén, hvor jeg hørte Dream Theater for mig selv første gang (red. Jordan Rudess blev DT-medlem i 1999), inden jeg selv blev medlem af bandet. Dét der slog mig omkuld, var, at jeg hørte denne meget interessante form for progressiv rock og metal. Men ikke kun en blanding af disse to stilarter. Jeg hørte en måde at spille disse stilarter på en måde, jeg aldrig havde hørt før. En ekstrem virtuositet. Super tight, akkurat, en særlig spillestil. Sammenspillet mellem guitaren og keyboard, dertil trommerne og alle instrumenterne spillede bogstaveligt så perfekte sammen. Derudover interessante rytmer. Det var altså blandingen mellem progressiv rock og metal OG dertil virtuositeten – det er dét der udgør Dream Theater – lyden for mig at se. DT var så omhyggelig omkring at sammensætte alle disse dele, og da DT for alvor blev kendt, var der ingen som dem. Det var dem der blandede de tre førhen nævnte elementer til perfektion. Det er en stor ting omkring DT – lyden.

Hvis man så vil gå endnu dybere, så tror jeg, at DT er så populær i hele verden, … altså vi taler ikke populær i Lady Gaga-forstand, men vi taler om populær i hele verden fra vores vinkel, ikke kun fordi vi er interesserede i virtuositet i vores stil, men vi er også meget optaget af, at vores musik føles med hjertet, vi er meget emotionelle. I vores musik er der altid smukke melodier og, du ved, noget der rører folk dybere. Når du kender til vores bagkatalog, så ved du at den ekstreme virtuositet er vores kendetegn. Vi tænker ikke kun over, hvor hurtige vi kan spille. 64-del-noter er spændende, men det er ikke rigtigt noget, man rører publikum med. Det skal være en blanding af noget der både kan blæse dig omkuld, men samtidigt skal du føle dig godt tilpas, og der skal være noget, som du kan synge med på. Det er denne kombination, der udgør Dream Theater og vores musik for mig at se.

Det er interessant du siger dette. For mig er der en tydelig evolution fra album til album, og lyden er for mig at se også meget forskellig i forhold til før og efter du kom med som pianist. Dit bidrag til bandets nyere lyd er utrolig tydelig. Jeg har et godt eksempel: Jeg lyttede til "Release Radar" i fredags og snublede over singlen fra dit nye soloalbum ”Wired for Madness”, som udkommer den 19. april. Jeg kunne ikke se min display, men troede spontant, at det var Dream Theater. Så kiggede jeg og så, at det var dig, og tænke "Selvfølgelig". Kan du fortælle os lidt om dit nye soloalbum, der udkommer i næste uge?

– Wow, tusind tak! Du er velforberedt. Nogle gange bliver man lidt træt af musikjournalister, der ikke har styr på, hvad der sker, og man er meget høflig nødt til at fortælle det samme igen og igen og igen.

Jeg vil gerne fortælle om mit nye album: Jeg er super glad for det. Det udkommer via Mascot Records. Albummet var et kæmpe projekt for mig. Det er progressiv rock, elektronisk og alle de andre forskellige stilarter, der udspiller sig i mit hoved. De kommer alle sammen til deres ret på dette album. Derudover har jeg rigtig mange fantastiske musikere med på dette album som fx Marco Minnemann, Rod Morgenstein, John Petrucci og James LaBrie. Jeg havde mulighed for at synge selv. Jeg kunne lave ting længere ude end prog-rock. Jeg lavede et blues-nummer med Joe Bonamassa, som jeg er meget stolt af, med et helt brass-ensemble. Som du selv sagde: For en Dream Theater fan vil dette album netop være super spændende at høre. Man vil nemlig høre, hvad jeg kan byde på på mine soloalbum. Du kan netop høre, hvad jeg bidrager med i Dream Theater, men samtidigt vil du også høre, hvad jeg ikke medbringer til DT, men har med på mit soloalbum.

Det lyder virkelig spændende! Har du tid til mine to sidste spørgsmål?

– Det har jeg.

Afslutningsvis plejer jeg at stille et spørgsmål, hvor man skal tænke lidt ud ad boksen: De fem ting, du ville tage med på en øde ø?

– Oh wow. Der vil selvfølgelig være mit Steinway-flygel. Det ville være interessant at have det på sådan en ø du beskriver. Jeg ville derudover tage en synthesizer og mit Korg Kronos-keyboard med. Definitivt ville jeg også medbringe en iPad for at kunne gemme alle de fantastisk kreative ting, jeg laver på den. Hmm… lad mig se – hvad har jeg ellers brug for? iPad… nå ja! Jeg ville tage min kone med. Det ville være fantastisk at have hende dér. Og til sidst ville jeg nok også tage mine katte med.

Dine top-5 sange of all time.

– Oh….. okay. Der må jeg tænke. Det er måske nemmere at sige album. Jeg kommer med album i stedet. Er det ok?

Ja?

– Jimi Hendrix med Electric Ladyland, Genesis  med A Trick of the Tail, Pink Floyd med Dark Side of the Moon, Yes med Close to the Edge, King Krimson med Court of the Krimson King.

Og dine top-5 Dream Theater sange?

– Cool! "Dance of Eternity", "Octavarium", "Spirit Carries On", "In the Presence of Enemies" og "Through Her Eyes". Det burde være min top-5-liste i dag – listen er nok en anden i morgen.

Mange tak for interviewet!

– Velbekomme. Vi ses i Aarhus!


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA