Nyhed

VIDEOPREMIERE: Eivør skildrer verdens undergang i dystopisk video

GAFFA.dk - alt om musik

Vi har premiere på Eivørs nye musikvideo til singlen "Sleep On It".

I dag udgiver færøske Eivør en bragende flot musikvideo til sin seneste single "Sleep On It", som er optaget på Island.

Vi ser sangerinden til en form for dystopisk fest, hvor en vulkan er gået i udbrud, og hun selv er taget til fange. Ifølge sangerinden skildrer videoen verdens undergang, selvom sangen handler om håb. 


– Nogle gange er det forkerte valg den eneste måde, hvorpå man med tiden kan træffe det rigtige valg. Det her er den første sang, jeg skrev til mit nye album, og den blev skrevet en søvnløs nat for tre år siden i min lejlighed i København. Mest af alt handler sangen for mig om håb. Det er aldrig for sent at forandre sig – uanset hvilken fortid eller gamle vaner du har, siger hun.

Nyt album på vej

Sangen er forløber for et netop annonceret album, der udkommer den 18. september. Det har fået titlen Segl. 


Her tager Eivør afsæt i den omskiftelige færøske natur, som hun er vokset op i. Segl er blevet et album, der navigerer mellem det hårde og det bløde og skal efter sigende være Eivørs mest kontrastfulde udgivelse til dato.

LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Eivør: Slør

Albummet følger op på Slør, der i 2017 blev udgivet på engelsk efter være blevet udsendt på færøsk i 2015 som et søsteralbum til engelsksprogede Bridges, som udkom samme dag. Dengang fik både Slør og Bridges fem stjerner af GAFFA, der blandt andet beskrev udgivelserne som "eminente, smukke og gribende og meget enkle folk-pop-album".


"Begge er fremragende, virtuose album, som vil blive stående klart og tydeligt i erindringen, hvor andre album af andre kunstnere vil passere revy forbi og hurtigt forsvinde i glemslens tåger," skrev anmelderen også.

Udover ny video og albumplaner har Eivør også annonceret en ny turné i hele Skandinavien.


Tourplan 

24.09.20 Odense, Posten
25.09.20 Roskilde, Gimle
26.09.20 Aarhus, Musikhuset, Symfonisk Sal
27.09.20 Malmø, Slagthusets Teater
30.09.20 Sønderborg, Sønderborghus
01.10.20 Copenhagen, Store Vega
02.10.20 Aalborg, Intimsalen, Musikkens Hus
03.10.20 Gøteborg, Pustervik
04.10.20 Oslo, Rockefeller
05.10.20 KILDEN, Kristiansand, Norge
07.10.20 Stockholm, Slaktkyrkan

ANNONCE