Nyhed

Ny undendørs koncertrække i Roskilde med store navne

GAFFA.dk - Alt om musik

Der er masser af spændende musikoplevelser i vente på det splinternye spillested i Roskilde

Spillestedet Gimle har i samarbejde med Roskilde Kommune og koncertrækken Musicon Live lanceret en koncertrække på deres nye, udendørs venue på Søjlepladsen i Roskilde. Her vil der blive spillet 12 koncerter fordelt over fire weekenddage, d. 16., 17., 23. og 24. juli. 

Musikprogrammet består af When Saints Go Machine, Barselona, Prisma, Artigeardit, FRAADS, Szim, Alphabeat (billedet), Rebecca Lou, Takykardia, Anne Linnet, Sanne Salomonsen og Simone Tang.


Søjlepladsen er desuden nabo til museet Ragnarock, der er et museum for pop, rock og ungdomskultur. Lars Månsson Sloth, der er spillestedsleder på Gimle, fortæller følgende om de forekommende arrangementer: 

”Med Søjlepladsen får Roskilde et drømmested til større udendørskoncerter. Musicon er et område præget af kreativitet og entreprenørånd, og det synes jeg fungerer rigtig godt i sammenspil med livemusikken. Særligt nu, hvor Søjlepladsen er blevet overdækket, giver det rigtig gode muligheder for koncertoplevelser i både bagende sol og et mere uforudsigeligt sommervejr”.

Billetsalget starter tirsdag den 29. juni kl. 12, men det er muligt allerede at købe billetter fra i dag kl. 12, hvis man er tilmeldt Gimles nyhedsbrev, hvilket man kan blive via deres hjemmeside. 


Billetterne koster 100 kr. pr. dag, og kan købes via Gimle

LÆS OGSÅ: Nystartede Føniks Festival afslører de første navne på årets program 

Fredag 16. juli


When Saints Go Machine

Barselona

Prisma


 

Lørdag 17. juli

Artigeardit 


FRAADS 

Szim

 


Fredag 23. juli

Alphabeat 

Rebecca Lou 


Takykardia

 

Lørdag 24. juli


Anne Linnet 

Sanne Salomonsen 

Simone Tang


ANNONCE