Carl Emil Petersen til GAFFA Sessions: – Den største udfordring var, at mit gamle band bestod af gode venner

Carl Emil Petersen til GAFFA Sessions: – Den største udfordring var, at mit gamle band bestod af gode venner

Aftenens GAFFA Session med Carl Emil Petersen bød på tanker om bruddet med Ulige Numre, ungdom og skiftet fra frontmand til soloartist.

Kulturhuset KU.BE på Frederiksberg var så godt som fyldt, da den 27-årige singer-songwriter Carl Emil Petersen indtog scenen sammen med GAFFAs Henrik Tuxen. Sammen tog de hul på halvanden times rejse ind i den tidligere Ulige Numre-frontmands musikalske univers.

Carl Emil Petersen brød igennem med sit tidligere band, Ulige Numre, tilbage i 2011 med kæmpehittet "København". Samme år udkom en selvbetitlet ep, efterfulgt af albummet Nu til dags i 2013. Bandets sidste udgivelse, Grand Prix, udkom i 2015. Tidligere i år brød Carl Emil med vennerne i Ulige Numre, og for blot 12 dage siden udkom solodebuten Natradio. GAFFA kvitterede for Natradio med fire flotte stjerner, og anmelder Jan Opstrup Poulsen skrev blandt andet: "På albummets mest vellykkede stunder lyder han som Danmarks svar på Håkan Hellström. En sanger og sangskriver, der lader det drømmende skær lægge sig over sangene."

Det var netop ved Natradio, at GAFFAs Henrik Tuxen først tog fat: Hvordan er det at sende sit første barn ud i verden?

Til det svarede Carl Emil Petersen: – Det er ikke så meget anderledes end andre gange. Jeg bruger så lang tid på at skrive sange uden helt at vide, hvor det bærer hen. Man kan nærmest sige, at jeg går og sparer sange op, mens jeg tænker på det store monster, en plade, der ligger og lurer ude i horisonten.

En lang opvarmning

– Du har da haft en lang opvarmningsperiode, ikke? spurgte Tuxen og henviste til Carl Emils Roskilde Festival-koncert samt den nylige dokumentarserie Carl Emil slår op, som blev sendt på DR3. Til det svarede Carl Emil: Først sagde jeg det ikke til drengene, tanken skulle modnes lidt, og jeg var enormt bange for at fortryde mit valg. Det at skabe sig et navn som band er slet ikke så let, som det ser ud til. At have et band, der brød igennem på ’’den rigtige måde’’, hvis man må sige det, via YouTube og fans der udbredte musikken… Det var svært at smide væk og starte forfra på.

En af de ting, som Carl Emil nævnte som det bedste ved at gå solo var selv at have mulighed for at vælge producere og sessionmusikere. Især Sune Rose Wagner, som bedst er kendt fra Psyched Up Janis og The Raveonettes, har haft stor indflydelse på Natradio: – Sune Wagner kom op i mit hoved som en musiker, jeg selv er meget glad for. Han er et lidt særegent rockdyr, der bor alene i Los Angeles i en mærkelig lejlighed og spiller tennis… Jeg tænkte, det sjoveste ville være at tage over til ham og lave musik på en lidt mere moderne måde end at stå i et øvelokale og tæske igennem. Der er så mange muligheder i dag for at få tingene til at lyde på en bestemt måde – og det var de muligheder, jeg ønskede at udforske.

Ikke en frontmand

Der findes mange bands, der som Ulige Numre blev båret igennem af en stærk sangskriver. Alligevel valgte Carl Emil at gå solo. Han forklarede, at hans sange begyndte at handle om andre ting, og pludselig krævede de et mere personligt udtryk. Derudover kunne Carl Emil simpelthen ikke se sig selv som forsanger i et band resten af sit liv: – Jeg elsker bands, men jeg gider ikke være i et resten af mit liv. De bedste bands er sjældent gode hele deres karriere. Jeg ser mig selv som sangskriver og ikke en frontmand. Vi opnåede alt, hvad vi kunne med Ulige Numre, og jeg er glad for at kunne lukke et band på toppen, og ikke når det gik over i at skændes om lidt KODA-penge. Musikken tog ligesom beslutningen for mig. Nye tider, ny musik.

Aftenens første musikalske indslag blev Fanget i ungdommen fra debutpladen Natradio. Fanget i ungdommen nævnte Carl Emil Petersen senere som en af sine nye favoritter, og med god grund. Drømmende, poetisk og samtidigt jordnær er ord, der beskriver Carl Emil godt. Fanget i ungdommen demonstrerede den stadig unge sangskrivers store talent for at fortælle historier og skabe stemninger. Gennem Fanget i ungdommen videreformidlede han følelser, som mange unge mennesker kan identificere sig med i dag.

Fanget i ungdommen handler ikke om alder, men følelsen af at komme bagud i hele ræset. At blive voksen er nu en fase, man skal ind i, forklarede Carl Emil. Han fortsatte: – Det har også noget med frygten for bare at blive stuck med guitaren at gøre. En frygt for den dag, jeg ikke længere er ny og aktuel. Det er vel en frygt, alle musikere står overfor. Man kan jo ikke bare blive ved, og hvad skal man så bagefter?

Blåøjet og naiv

Efter at have diskuteret Natradio og Carl Emil som soloartist spurgte Henrik Tuxen til, om der er sket en ændring i de emner, Carl Emil får lyst til at skrive om nu, fremfor dengang Ulige Numre udgav "København". Til det svarede den unge sangskriver: – Jeg kan høre, min egen sangskrivning har ændret sig. Jeg har trawlet nogle gamle slagere igennem i øvelokalet, og jeg var godt nok en meget blåøjet, naiv og søgende person dengang. Jeg skrev meget idealistisk. Der var noget med idéen om kærlighed, og jeg skabte billeder oppe i hovedet af en pige, jeg ikke engang havde mødt, hvor jeg nu i stedet skriver meget af mit personlige liv ind i sangene. Jeg havde mange idéer om livet dengang. Mange siger, at de gamle sange var enormt poetiske. I dag satser jeg nok mere på realisme frem for det flyvske.

Aftenens tredje livesang blev Skærgården fra Natradio, efterfulgt af Ulige Numre-nostalgi i form af Navn i sne, der illustrerede den forskellen mellem gammelt og nyt materiale, som Carl Emil selv beskrev. Skærgården demonstrerede Carl Emils nye mod på at benytte sig selv i sin sangskrivning, mens Navn i Sne med sit poetiske og melankolske udtryk repræsenterede tiden, hvor Carl Emils sange nærmere blev til gennem idealistiske drømmebilleder.

Amerikanske helte

Til GAFFA Sessions diskuteres danske kunstnere og deres forhold til den danske sangskat ofte. Henrik Tuxen spurgte Carl Emil om, hvorvidt han har hentet inspiration fra danske sangskrivere som Kim Larsen eller C.V Jørgensen. Det kunne det umiddelbart godt kunne lyde som om, men til det svarede Carl Emil overraskende: – C.V. og Kim Larsen og så videre er lidt mine forældres musik – det er ikke noget jeg hørte, det var der ligesom bare. Men selvfølgelig er det nogle, jeg har skullet forholde mig til nu jeg er blevet ældre, og så snart man synger på dansk, lyder man jo som C.V Jørgensen. Jeg er glad for, at alle mine helte ikke er danske sangskrivere, da jeg derfor har haft et helt hvidt stykke papir at udfolde mig på. Min musikalske DNA har nærmere været Bob Dylan og Ryan Adams, og i kraft af dette har jeg måske haft mulighed for mit eget take på at skrive på dansk.

Især den amerikanske singer-songwritertradition har inspireret Carl Emil: – Den amerikanske tradition har nok inspireret mig særligt gennem sine ’’lonely cowboys’’. I England er det mere bands, der er fede. Lige på stående fod er alle de soloartister, jeg er glad for amerikanske, mens bands som The Smiths, The Clash og Radiohead er britiske.

Romantiker – ikke politiker

Aftenen sluttes af med en snak om balancegangen mellem at være musiker og samtidig blive udråbt til generationstalsmand: – Man skal passe på ikke at udbasunere for meget herhjemme, fastlår Carl Emil efter en længere snak om jantelov og musikere som meningsdannere og helte: Med "Frit land" skulle jeg pludselig sidde inde hos Clement Kjersgaard og snakke om flygtninge, det var sgu underligt. Hvis man er dygtig til en ting, betyder det ikke, at man automatisk har retten til at gå og kloge sig på en masse andet. Jeg har lært, at jeg helst ikke skal snakke om politik, for jeg er ikke særlig god til det. Derfor har jeg skrevet en plade om kærlighed. Nu lyder det jo, som om jeg ikke vil have en holdning, hvilket ikke passer. Pladen handler jo meget om, hvad fanden ungdom er for en størrelse i dag. Det er store valg. Jeg vil gerne have en mening, men forsøger at gemme den godt i min musik, så jeg ikke prædiker.

Aftenens GAFFA Session blev sluttet af med "Edderkop" fra Natradio, sammen med sangen, der startede det hele: hittet "København", og som ekstranummer blev publikum også forkælet med den smukke skæring "Frit land". Med dette byggede Carl Emil symbolsk bro mellem sit virke i Ulige Numre og sin nye karriere soloartist. En bro, der forekom naturlig.  

Hvad enten det har været i band eller som soloartist har Carl Emil Petersen altid formået at male et billede af sin egen generation, både gennem sin omtalte blåøjede naivitet og nu gennem oplevelser fra sit eget liv. At udråbe Carl Emil Petersen til generationstalsmand er ikke helt dumt: han indfanger ungdommens mange facetter – både smukke, finurlige og tilmed grimme. Det er derfor let at forstå, hvorfor han har vundet så manges hjerter sang for sang.

Carl Emil Petersen kan opleves live flere steder i landet til november og til februar.

 

Spørgsmål fra publikum:

Hvordan er det at pitche en sang til sessionmusikere fremfor et band?

Den største udfordring var, at mit gamle band bestod af gode venner. Den kender I nok godt. Man snakker anderledes til folk, man er tætte med, og den professionelle distance går lidt tabt. Der er ingen garanti for, at gode venner laver god musik sammen. Sessionmusikere giver en mere professionel tilgang, ingen brokker sig, og der er en anden tone. Mit gamle band var jo ikke anderledes end alle andre bands, og vi havde også vores konflikter.

Hvordan har du fundet din vej tekstmæssigt?

Jeg er meget opmærksom på lyden af ordene. Jeg improviserer meget, det handler om, at ordene har en bestemt lyd – deres vokaler er jo melodi i sig selv. Særlig refræner prøver jeg at forsøge at synge frem, mens vers mere er der, hvor jeg nørkler rundt. Enten skal en sang handle om noget konkret eller være et billede på en følelse eller en stemning, hvor du så skal være rigtig dygtig til at male det billede. I en god film fortæller de jo aldrig eksplicit, hvad der sker, men skaber en scene. Man er også nødt til at blande det simple og de lange flotte sætninger – så bliver de store ord nemlig lidt større.

Hvad sker der med det samfundsmæssige engagement?

Med hensyn til politik er det farligt at gå hen og blive protestsanger, det vil jeg helst ikke. At lave musik kan være protest nok i sig selv. Jeg vil gerne inspirere folk og ikke skubbe dem væk, hvilket man nemt kan komme til via for meget protest. Men altså, nu er jeg romantiker på denne plade, måske er jeg politiker på den næste?

Dine solosange er blevet spillet meget på P4 og P6, hvor Ulige Numre ofte blev spillet på hovedkanalen P3. Hvordan føles det nu, når P3 ikke vil spille dine sange?

De er dumme! (griner). Ej, men det gjorde lidt ondt, siger han med et glimt i øjet.

Føler du, sangene fra Ulige Numre stadig repræsenterer dig?
Ja, det gør jeg. Jeg er ikke gået solo for at vende ryggen til det gamle. Det er mit repertoire, jeg har jo selv siddet og skrevet dem, siden jeg var 19. Jeg står inde for dem og er glad for dem.

Hvilken sang er du mest stolt af?

Jeg er stolt af dem alle. Det er rigtig sjovt at spille de meget populære som "København" og "Frit land", men jeg er stolt af alle sangene som små brudstykker. Måske "Fanget i ungdommen"? Jeg kan ikke vælge nogen. Jeg er stolt af pladen som helhed.

Havde du nogle betænkeligheder ved at sige ja til at spille på Roskilde i 2017?

Alle danske musikere drømmer jo hvert år om at blive tilbudt en plads på Roskilde, og jeg er ingen undtagelse. Efter udgivelsen af Grand Prix fik vi jo et nej, og jeg må indrømme, at jeg kneb en lille tåre der. Men nej, jeg havde ingen betænkeligheder, nu hvor jeg blev spurgt.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA