Nyhed

Prophets of Rage ude med ny single

GAFFA.dk – alt om musik

Prophets of Rage har netop smidt deres nye single "Heart Afire" på gaden. 

"Can you feel it? Can you shoot? This cake and eat it. Isolation, separation, got your education.
Grabbed this gun now I face it. And my mind is racing" er en del af linjerne fra supergruppens nyeste single, som udkom i fredags den 6. juli. Prophets of Rage optrådte med nummeret som supportband til Eminems koncert i Milano i lørdags. 

Rockgruppen består af medlemmer fra Rage Against The Machine, Public Enemy og Cypress Hill. Bandmedlemmerne tæller B-Real, Chuck D, Tom Morello, Tim Commerford, DJ Lord og Brad Wilk. 
Prophets of Rage blev dannet i 2016, og de udgav deres selvbetitlede debutalbum i september 2017. 

LÆS OGSÅ: 
Fortiden skygger

Gruppen optrådte under årets Tinderbox, en koncert som GAFFAs anmelder Michael José Gonzalez kvitterede for med fem ud af seks stjerner og skrev følgende: "Her er dynamik, energi, vilje, noget på hjerte og ikke mindst gode sange – nye som gamle."

LÆS OGSÅ: Velgørende vrede

Guitaristen, Tom Morello har tidligere til GAFFAs journalist Simon Nielsen, fortalt følgende om dannelsen af bandet og det seneste album: "Idéen med den her plade var for det første at se, om vores skrivekemi var lige så kraftig som vores kemi på scenen. Det har så vist sig at være det mest kollaborative, og samtidig det sjoveste album, jeg nogensinde har været med på."

LÆS OGSÅ: Interview med albumaktuelle Prophets of Rage – gør plads for vredens profeter 

Lyt til den nye single herunder

ANNONCE