Den 48-årige sanger har været gennem en depression og er blevet far igen, siden han sidst var albumaktuel
Det er efterhånden mere end tyve år siden, Søren Huss blev landskendt i front for bandet Saybia. Siden har han både været igennem en stor, personlig tragedie - og etableret sig som en af sin generations store, dansksprogede sangskrivere, ikke mindst med solodebuten Troen og ingen fra 2010.
Tilbage i efteråret '23 varslede Huss den forestående udgivelse af sit første album siden 2019 - og nu er han så klar med titel, udgivelsesdato og første single fra albummet. Det får titlen Vi fik mere end vi kom for og udkommer 5. april. Førstesinglen hedder "Trykkammer" og kan høre under artiklen.
"'Trykkammer' er en kærlighedssang. En kærlighedserklæring på kanten af afgrunden. Det er den mørkeste sang på min kommende plade og roterer om følelsen af ikke at kunne finde et svar på, hvorfor du befinder dig en armslængde væk fra et menneske, du elsker…,” udtaler Huss i en pressemeddelelse om den aktuelle sang.
I 2022 vendte Søren Huss tilbage til livescenen efter at have gennemlevet en svær depression. For kort tid siden kunne Huss dele den glædelige nyhed om, at han er blevet far igen, med offentligheden. Han har i forvejen en voksen datter.
Stemningsfuldt livealbum fra en ikke helt almindelig sangskriver