Mød First Aid Kit, Søren Huss, U2 og mange flere i GAFFA januar – på gaden nu

Mød First Aid Kit, Søren Huss, U2 og mange flere i GAFFA januar – på gaden nu

Så er GAFFAs første nummer i 2018 på gaden. 68 sider sprængfyldt med interviews, anmeldelser, nyheder, koncertanbefalinger og meget mere. Du kan nu læse bladet online eller finde det på en café, et bibliotek, en pladebutik, et spillested eller en anden kulturinstitution nær dig.

Månedens hovedhistorie gælder First Aid Kit. De svenske folk-pop-søstre er tilbage med nyt album og en udsolgt dansk koncert i Store Vega til marts. Vi har mødt broderlandets internationale stjerner til en snak om blandt andet hjertesorg, Donald Trump og #MeToo-bevægelsen.

Søren Huss er aktuel med det meget roste album Midtlivsvisen. Den eftertænksomme sanger og sangskriver beretter om at føle sig etableret, taknemmelig og trodsig på samme tid.

U2's nye album Songs of Experience blev stærkt forsinket på grund af verdens gang – Bono fortæller hvorfor.

De bliver store i 2018: Her er morgendagens danske og internationale stjerner – læs om dem før din nabo

LÆS OGSÅ: Her er de 10 mest populære træningssange

Stort uddannelsestillæg: Mød YouTube-fænomenet Kristine Sloth, podcasterne Fries Before Guys, hjerneforskeren og musikeren Peter Vuust og mange flere.

Læs også interviews med den kontroversielle rapper Nikoline, singer-songwriteren IAMJJ, producertalentet Vera, se X Factor-vært Sofie Linde fortælle om sin musiksmag og meget mere – og læs anmeldelser af stribevis af nye musikudgivelser.

Som sædvanlig byder vores store koncertsektion på masser af anbefalinger, liveanmeldelser og et portræt af månedens spillested.

Find GAFFA på en café, et bibliotek, en pladebutik, et spillested eller en anden kulturinstitution nær dig eller læs bladet online. Du kan også få GAFFA sendt direkte til døren hver måned for kun kr. 29,-: tilmeld dig GAFFA Guld her. Rigtig god fornøjelse med januarudgaven af GAFFA!

Hør vores playliste Bedst Lige Nu:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA