Childrenn: Posten, Odense

Childrenn, Posten, Odense

Childrenn: Posten, Odense

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Det støvregner uden for Posten i Odense, og solen sover. På scenen indenfor står den enlige skikkelse kaldet TBA – det er bogstaverne, man normalt bruger for "To Be Announced", som betyder, at man ikke har et opvarmningsband parat, når plakaten bliver sat op. "Er TBA navnet på opvarmningen?" spørger jeg. "Ja, det vil han åbenbart gerne hedde", siger nogen. Javel Odense, det bliver sådan en aften.
 
TBA med fornavnet Tobias står gemt bag en rumdeler af udstyr, keyboards og ledninger. "Dette er den anden koncert nogensinde", meddeler han. Okay da – og musikken er alvorligt svær at kategorisere. Vi går direkte fra semi-catchy riffs og beats over til, hvad der lyder som musikken fra Brødrene Løvehjerte fra 1977. Ind imellem disse får vi mulige outtakes fra en sanseudstilling i zoologisk have, eller måske fra en børnefilm i rummet. "Har du ingen nosser, knægt", råber en gut nede bagerst. Jeg kvitterer med tre stjerner for den modige, men noget usikre optræden. 
 
Childrenn
Klokken bliver 20:45, og Childrenn lægger fra land med deres Queens of the Stone Age-lignende Handcuffed. Godt 30 personer nikker stille og roligt med. Søger man et kommercielt hit fra Childrenn, er dette et rigtig godt bud. 
 
De fire musikere er virkelig dygtige. Kender man Childrenn, kender man også de enkelte medlemmers baggrund i andre kendte danske bands som Psyched Up Janis, Sort Sol, The Good The Bad, Mechinal Bird og PowerSolo. Sammen har de i Childrenn skabt en spændende blanding af numre, som bæres med et enormt overskud. Det ses i de lange, indviklede passager, eller når bandet bygger flotte broer mellem flere numre, så vi ikke får tid til at klappe, men straks bliver hvirvlet ind i næste, messende seance. 
 
Psykedeliske lækkerier
Vi går fra rå og brutale hug i bolledejen til lange, hypnotiske stykker som langsomt bringer os i trance. Et sted titter Black Rebel Motorcycle Club ud, et andet John Carpenters mystiske soundtracks, et tredje Mogwais passivt aggressive summen. Lyden er god, og når bas og stortromme hugger i på samme tid, lyder det, som om der er en tåre i bassen. Den vrænger lige der, hvor bassist Jakob Jørgensen (eks-Psyched Up Janis) byder det.
 
På vokal har vi Jakob Brixen (Mechanical Bird), som vræler af sine lungers fulde kraft, og straks derefter rammer de øverste toner på stemme og guitar. Manoj Ramdas (Sort Sol, The Good The Bad) vrider i sine guitarstrenge og hamrer tonerne ned med små hop på stedet, og trommeslager Rune Kristensen (PowerSolo) leverer andenstemme og tamper igennem, så han til sidst hænger ind over sine skind. 
 
Det er ret imponerende, hvordan Childrenn har formået at gøre hvert nummer unikt. Det er en sjælden kvalitet. Når alt dette er sagt, så er Childrenn ikke radiovenlig rock for masserne. Det er en halvtung pakke rent kunstnerisk, som kræver noget af sin lytter – en pris, som jeg i aften villigt betalte. 
 
Efter godt 50 minutter klinger den sidste tone ud, og undervejs har scenelyset ikke skiftet én gang. Det kunne nu også have været dejligt med det ekstranummer, som publikum så gerne ville have – men den slags er jo somme tider i højere magters hænder. Det var jo trods alt en skærtorsdag.
 
Childrenn kan også opleves live her:

Den 21. april: Sønderborghus, Sønderborg

Den 13. maj: Nordic Noise Festival, Remisen, København


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA