x
Et tungt guitarkraftværk

Asger Techau , Spot Festival, Musikhuset Aarhus, Store Sal

Et tungt guitarkraftværk

Anmeldt af Mette Meyer Christensen | GAFFA

Asger Techau spillede seks numre fra sit netop udkomne debutalbum, ”Phonetics”, til eftermiddagens koncert i Musikhusets Store Sal. I front for et gedigent guitarkraftværk gav Techau publikum en lektie i, hvordan man fremfører klassisk melodisk rock, om end seancen til tider var en anelse kedelig.

”Nu er det min tur!” råbte Asger Techau med growl-stemme under sin koncert på dette års Spot Festival. Det var med henvisning til, at han har måttet putte egne sange i gemmeren i mere end 10 år, eftersom det ”lille sideprojekt” Kashmir har fyldt en del. Og det ér altså svært ikke at få ledt tankerne hen på sidstnævnte band – specielt når det viser sig, at det er Kashmirs Mads Tunebjerg, der står og spiller bas bag Techau på scenen på sin sædvanlige inderlige og indelukkede facon. Det er dog i særdeleshed svært ikke at få Kashmir-tanker, fordi Techaus musik ganske enkelt emmer af fængende rundgange fra elektrisk guitar og tunge trommer og minder ufatteligt om Kashmirs univers på især ”Zitilites” og ”No Balance Palace”.

Der er dog ingen tvivl om, at Techau også trækker en streg i sandet og optegner sin egen verden med sin bemærkelsesværdige dybe vokal og et langt tungere sang-landskab. Techau lagde ud med at spille den udmærkede debutsingle, ”Breathe”, som med sit uptempo satte gang i publikums smil og nikken-med-hovederne. I det hele taget var det på uptempo-numrene med livligt guitarspil, at Techau havde sin klare force på scenen sammen med sit velspillende fem mand høje band med hele to musikere på elektrisk guitar ud over Techau selv. Især afslutningsnummeret, ”Iron Betty”, satte ”fart på grillen,” som Techau selv udtrykte det, og der var ikke et rockøje tørt.

Det var helt tydeligt en forløsning for den ydmyge Asger Techau endelig at stå på scenen med sine egne kompositioner. Men selvom der var tale om en solid optræden, så var numrene ”Phonetics” og ”Brother” så tunge og langsomme, at de rent ud sagt gik hen og blev lidt småkedelige og anonyme at høre på. Det skal dog lige nævnes, at der blev gået syndigt og smukt amok i guitarspil i slutningen af sidstnævnte nummer, så den elektriske vibe kunne mærkes helt bagerst i salen. Dét var fedt.

Alt i alt en flot performance fra Techau og bandet, der med en af fredagens første koncerter fik rocket det siddende publikum godt og grundigt igennem. Manden vil formentlig altid stå lidt i skyggen af sin egen Kashmir-succes, men spørgsmålet er, om dét ikke må betragtes som et luksusproblem – hvis det overhovedet kan kaldes et problem.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA