En euforisk prædiken

Saveus , Spot Festival, Musikhuset Aarhus, Store Sal

En euforisk prædiken

Anmeldt af Mette Meyer Christensen | GAFFA

Den der følelse af at være helt og aldeles opløftet efter en koncert uden egentlig at fatte, hvad det er, der lige er foregået på scenen. Det er dén følelse, undertegnede stod tilbage med efter at have oplevet Saveus’ elektroniske prædiken lørdag aften på årets Spot Festival.

Præcis kl. 21:15 i en propfyldt Store Sal i Musikkens Hus begyndte publikum at klappe og huje. Ikke fordi nogen var trådt frem på scenen, men fordi Martin Hedegaard aka Saveus var sat til at spille på nøjagtig dét klokkeslæt. Publikum kunne ganske enkelt ikke vente med at se og høre ham, som vi alle kender fra et vist talentshow, og som tog røven på de fleste til P3 Guld i oktober sidste år. Klædt på efter et sort/hvidt-tema gik Hedegaard og hans tre mand høje band så endelig på scenen og spillede intronummeret ”Goodtimes” – en klaverballade, der med det samme afslørede Hedegaards afsindige kontrol over sin egen stemme. Fra det dybe sprøde leje til den velkendte, lyse falset var ingen af os i tvivl om, at vi var i trygge hænder.

Aftenens fremførte sange var generelt præget af vers med simpel instrumentering og nærmest euforiske omkvæd udgjort af et lettere udefinérbart og aggressivt elektronisk univers med klokkeklang og korbaseret sang. Pludselig var det som om, at vi alle sad i en mastodont af en mørkbelagt kirke i Amerika og velvilligt modtog Hedegaards eminente, energiske prædiken. Spontan dans opstod ude i siderne i Store Sal, og under det fængende nummer ”Everchanging” med kvindelig korsang i det fjerne rejste publikum sig og klappede i komplet respekt.

”Det er en kæmpe stor drøm det her,” fik en taknemlig Hedegaard fremstammet i sin overvældelse af Spot-publikummets modtagelse af det sangkartotek, som end ikke har ramt gaden endnu. Kun en enkelt single, ”Levitate Me”, er officielt ude, og ikke overraskende blev dét nummer brugt til at afslutte aftenen. Fra at sidde musestille og koncentreret ved sit klaver nærmest sprang Hedegaard ud til publikum under det rockede, elektroniske gospelnummer, hoppede op på de røde sæder med armene over hovedet, hvorefter han igen løb tilbage til scenen og udråbte et ”Hallelujah!”, mens salen gik amok i ekstase.

Denne anmelder står tilbage med en boblende fornemmelse i maven efter aftenens prædiken. Jeg ved endnu ikke helt, hvad det var, der foregik – men det er netop det udefinérbare ved Saveus’ optræden, som var helt særlig. Hedegaard og bandet leverede en fornem performance, der tog røven på selv de høje forventninger: Hallelujah.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA