x
Når musikken gør sig bedre live

Blossoms, NorthSide, P6 Beat Stage

Når musikken gør sig bedre live

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Teknikken drillede, det var vist noget med lyset på scenen, så publikum fik lov til at vente 10 minutter ekstra på den unge kvintet Blossoms. Men ventetiden var heldigvis det værd, da englænderne delte det, de selv kalder "Melodisk indie-synth-guitar-pop" med publikum.

Digitalt lyder bandets sange meget poppede trods deres rock-attitude, og selvom de i disse velproducerede udgaver lyder fint, var det alligevel en fornøjelse at opleve sangene live. Den vel- og måske overproducerede lyd fik dermed en god kant, og den mere umiddelbare og, ja, rockede lyd klædte virkelig bandet.

Sættet bestod primært af sangene fra bandets endnu uudgivne og selvbetitlede debut, som forventes udgivet i august, og således også ”Cut Me and I'll Bleed”, der åbnede showet. Allerede her lagde Myles Kellock på keyboard stilen med det bidrag til lyden, som en konkurrerende musikside har kaldt “et sjat ABBA”; det pift, der, sammen med blandt andet pludselige soloer fra guitarist Josh Dewhurst og den runde baslyd fra Charlie Salt, er med til at give gruppen sin charme.

Især trommerne nød godt af at blive sluppet løs i det fri, og trommeslager Joe Donovan til tider både lignede og lød, som om han hørte hjemme i et metalband.

I front stod Tom Ogden, som betjente vokal og guitar. Sidstnævnte var udskiftet til en akustisk under “My Favourite Room”, og under “Across the Moor” nøjedes han med at passe vokalen, mens han, måske endnu lidt uvant med denne rolle live, tullede lidt rundt på scenen. Sangen var samtidigt mere poppet, mens “Smoke” forinden havde haft mere kant i det instrumentale. Denne vekselvirkning så man igen, da hittet “Charlemagne” blev leveret, som de andre i en mere skramlet, men stadig poppet udgave, inden koncerten sluttede med “Blow”, der med sit rockede instrumentale efterspil viste, at Blossoms live spænder bredere end på plade.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA