x

Júníus Meyvant
Floating Harmonies

Letflydende soulharmonier fra Island

GAFFA

Album /
Udgivelse D. 08.07.2016
Anmeldt af
Ole Rosenstand Svidt

Undertegnede så Júníus Meyvant, eller Unnar Gísli Sigurmundsson, som hans rigtige, islandske navn lyder, i en kirke i Hamburg for knap et år siden. En kirke yder retfærdighed til meget musik. Men Meyvants blue eyed soul og folk-pop gjorde sig usædvanligt godt under lydforholdene. Det er lidt uretfærdigt at sammenligne koncerten med, hvordan musikken lyder på albummet. Det er naturligvis ikke den samme pastorale og storslåede oplevelse.

Meyvant arbejder med svulstig soul i meget lille målestok. Det er horn, strygere, kor og akustisk guitar, der er blevet skruet ned til en næsten ydmygt udtryk. Både glat og sukret og smukt. Men også behageligt, selv uden den kirkelige kulisse. Meyvant blander på fortjenstfuld vis orkestrale soulsange med mere ligefrem og singer-songwriter-orienteret folk-pop. En portion af noget, som brænder på, musikalsk eller tekstmæssigt, ville dog gøre noget godt for de letflydende harmonier.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA