x
Blink-182: California

Blink-182
California

Back to Cali ...

GAFFA

Album / BMG
Udgivelse D. 01.07.2016
Anmeldt af
Kristoffer Veirum

Det er fem år siden, at Blink 182 sidst gjaldede på den lunkne Neighborhoods. Albummet skulle have været trioens hårdt sparkende comeback, men blev mestendels affejet som en energiforladt afstikker.

Selvom man kunne forledes til at tro, at tiden siden har stået stille for de aldrende poppunkere, der stadig går klædt som 15-årige skatere, er der nye boller på suppen. Den småtvære Tom DeLonge er ude af vagten og erstattet af Alkaline Trios Matt Skiba, der klædeligt ikke går i sin forgængers dovne vokale fodspor.

Han bliver krediteret for at have bragt nyt liv til festen og er medansvarlig for den mættede California på 16 sange.

Og ja, Blink 182 lyder revitaliseret, hvis man da dermed mener, at drengerøvene nu igen lader deres shorts hænge under balderne, mens de svælger i letfordøjelig poppunk, hvor guitarerne fræser derudad, og vi lyrisk set ikke bevæger os udover de hormonbefængte, festhungrende teenageår. Druk, pigeproblemer og fremmedgørelse.

I sammenligning virker det fristende at klandre DeLonge for at stå bag sidste udspil, hvor hans dødssynd må have været, at han har villet fremstå voksen og (gisp!) tages alvorligt. Den slags går ikke, når man hellere vil hænge småberuset ud med hjemmedrengene i Neverland. Og det kan gamle fans kun glæde sig over.

Trioen tøjler en rastløs pubertær energi som på åbningsnummeret Cynical, mens vi også får hele tre hymner til hjemstavnen – tag den, RHCP! – før vi slutter på et komisk indslag om at dyppe fingeren i en …


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA