Lis tændte lys i skoven

Lis Sørensen, Smukfest, Stjernescenen

Lis tændte lys i skoven

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

”Var der nogen, der begyndte at græde under koncerten?” spørger konferencier Simon Jul, da Lis Sørensen er gået af scenen. Mange arme i det talstærke publikum rejser sig, også min. Jeg havde i hvert fald en klump i halsen to gange, i begyndelsen af ”Verden er i farver” og under ekstranummeret ”Stille før storm”. Dels fordi sangene i sig selv er meget smukke ballader, dels fordi Lis Sørensen synger dem med en utrolig intensitet i sin store stemme, der stadig kan nå de høje toner, tilsat den diskrete hæshed, der er blevet hendes særkende. Det er simpelthen gåsehudsfremkaldende. Oven i købet med en sjov anekdote fra Sørensen om inspirationen til ”Verden er i farver”, nemlig barndommens sommerferier til Fanø, hvor den unge Lis’ far røg store cigarer i bilen, men man måtte ikke åbne vinduet, så røgen kunne slippe op, for så kunne mor få træk – og det var meget farligt dengang.

Helt så magisk er resten af Lis Sørensens koncert på Smukfest ikke, men hele vejen holder hun et højt niveau og viser, at hun stadig er på toppen efter fire årtier i musikken. Sangene denne smukke lørdag aften er ikke overraskende især hits fra hendes kommercielle storhedstid i 80’erne og start-90’erme med sange som ”Du tænder lys”, Sebastians ”Fuld af nattens stjerner” (fra ”Skatteøen”-musicalen), ”Ind til dig igen”, ”Mine øjne de skal se” og ”Tæt på Ækvator”, der alle resulterer i omfattende fællessang. Vi får dog også et helt nyt nummer, ”Indeni”, skrevet sammen med den noget yngre, fine sanger og sangskriver Mads Björn. En klaverbåren, eftertænksom sang, som viser, at Sørensen stadig har noget at byde på, og som er en forsmag på et album, der kommer enten i slutningen af i år eller begyndelsen af 2017.

Det er noget af et dream team af 80’er-musikere, Sørensen har medbragt, nærmere betegnet guitaristerne Poul Halberg (eks-Halberg/Larsen, Ray Dee Ohh med flere) og Jonas Krag (Hanne Boel, Sanne Salomonsen med flere), bassist Jette Schandorf (eks-News med flere), keyboardspiller Steen Rasmussen (Marie Carmen Koppel med flere), percussionist Mads Michelsen (eks-Gnags med flere) og Sørensens mand, Jan Sivertsen, som heldigvis er tilbage bag trommerne, selvom han er ramt af Parkinsons sygdom, men lykkeligvis er velmedicineret.

Alle musikere gør det fremragende, ikke mindst Poul Halberg, som leverer gnistrende soloer på blandt andet den groovy ”Forvandling” (i øvrigt med fin tekst af forfatteren Naja Marie Aidt) og ”Stille før storm”, ligesom Jonas Krag lyser med latin-klingende spansk guitar på ”Brændt” – senere et globalt megahit med Natalie Imbruglia under titlen ”Torn”, som Sørensen også antyder – ”men vi indspillede den først”. Latin-stemningen med akustiske guitarer vender tilbage på blandt andet ”Kys tænder drømme”, en af Sørensens udmærkede sange fra 00’erne. Nu bliver det spændende at se, om hun stadig kan holde niveauet på sit næste album – jeg tror det.

”Vi kommer til at savne jer”, smilede Lis Sørensen til publikum og så ud, som om hun mente det. Tak i lige måde, Lis.

 

 

 

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA