x
Lovende lysmagere i den bornholmske sommernat

Lightwave Empire, Wonderfestiwall, Teltscenen

Lovende lysmagere i den bornholmske sommernat

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Elektrogruppen Spleen United gav deres sidste koncert på NorthSide 2013, en dramatisk og kaotisk (men musikalsk ganske vellykket) optræden, hvor medlemmerne skændtes på scenen og sluttede af med at vælte og forsøge at smadre deres medbragte maskinpark under meldingen ”Spleen United holder pause på ubestemt tid”. Derpå forsvandt de helt fra rampelyset, men i foråret vendte to af de centrale medlemmer, sanger og sangskriver Bjarke Niemann og keyboardspiller og korsanger Kasper Nørlund tilbage med først singlen ”Pleasure and Pain”, så ep’en ”Kill Me With Love” – nu med bandet Lightwave Empire, der desuden består af bassist Anders Christensen og live af keyboardspiller og guitarist Asger Tarpgaard (eks-Superheroes/Private) og trommeslager Martin Øhlers Pedersen (Turboweekend, der i øvrigt også spiller på Wonderfestiwall). Gruppen gav debutkoncert på årets Roskilde Festival og har siden spillet på flere festivaler, nu også Wonderfestiwall.

Fortiden med Spleen United er tydelig at høre hos Lightwave Empire, men musikken er også markant anderledes. Den mest åbenlyse forskel er, at Bjarke Niemann spiller akustisk rytmeguitar i de fleste numre, og det giver sammen med Asger Tarpgaards el-guitar sangene en mere pop-rocket dimension, samtidig med at de elektroniske elementer er nedtonet. De er der dog stadig i form af et-to keyboardspillere per sang, og Kasper Nørlund hopper stadig højenergisk rundt på scenen som i sit gamle band – man får det indtryk, at han kun kan sidde stille, når han skal have lavet en af sine mange tatoveringer, (blandt andet af diverse kontroversielle kendis-tweets på sine ben – han har dog lange bukser på denne aften).

Lightwave Empires musik er ikke ligefrem hoppevenlig, som Spleen Uniteds musik var på deres tredje og sidste, rave-orienterede album ”School of Euphoria”, men den er mere lys og opløftende end alle Spleens ret alvorstunge udgivelser, både tekstmæssigt – med årstidssvarende sange om lys, sol og sommer – og melodisk, i kraft af den sprøde akustiske guitar og det faktum, at Bjarke Niemann synger i falset store dele af tiden – mere end han gjorde i Spleen United. Og så fløjter han og Kasper Nørlund igennem i det fængende åbningsnummer "Kill Me With Love".

Sangene er melodiske og velskrevne og mindst lige så gode som den gennemsnitlige Spleen-sang, og fortidens melankolske tone er ikke helt væk i numre som ”Still Breathing”, den langsomme ”In My Universe” og ”Better Days Ahead”. Derfor er Lightwave Empires tre kvarter lange koncert på Wonderfestiwalls teltscene en fornøjelse, også selvom teltet er mindre end halvt fyldt, og kun de forreste rækker har fuld opmærksomhed på, hvad der foregår på scenen. Sådan er det som regel, når et kendt band genopstår med ny identitet og nye sange, så er det næsten som at starte forfra. Der er dog næppe nogen tvivl om, at Lightwave Empire med deres egne ord har ”Better Days Ahead”.

Man kunne godt ønske sig lidt mere åbenlys entusiasme fra bandets side. De spiller glimrende, men det bliver kun til korte tak og sangpræsentationer fra Bjarke Niemanns side, og da koncerten er slut, skynder medlemmerne sig ud fra scenen. Hovedindtrykket er dog absolut positivt, og det skal blive spændende at følge lysbølgens færd fremover.

 

 

Sætliste:

Kill Me With Love

Turn on the Machine

Here Comes the Sun

Still Breathing

In My Universe

Too Close to the Sun

Heart of Noise

Better Days Ahead

Pleasure and Pain

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA